Redergørelse vedr. de sundhedsmæssige forhold i forbindelse med udstråling fra mobilnet
(Udkast, i uddrag).
Notat fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Notat af 31. oktober 2002 i uddrag
Biologiske forhold vedr. stråling fra radiofrekvente kilder
“2. Radiobølgers virkning på mennesker
Dit TV og din radio virker, fordi en radiobølge flytter billeder og lyd fra en radiosender til din modtager. Det kan ske over store afstande og uden at flytte genstande som f.eks. breve. Radiobølger ligner på den måde lyd og lys. Du kan på lang afstand hore en person råbe, eller se ham blinke med en lygte. Han kan på den made give dig en besked.
Vi siger, at radiobølger har bølgelængde og en frekvens. Det betyder, at bølgerne skifter et vist antal gange i sekundet. Det svarer til de forskellige tonehøjder, du kan lave på et klaver. Frekvenser måles i Hz (Hertz). Meget høje frekvenser males i millioner af Hertz: MegaHertz (MHz) eller milliarder af Hertz: GigaHertz (GHz).
Radiobølger har også en størrelse, feltstyrken. Den afhænger afsenderens styrke og din afstand fra senderen. Det minder igen om lyd. Når du går væk fra en person, der taler til dig, horer du at lyden bliver svagere. Du skal ikke være ret langt væk. for du har svært ved at høre personen. På samme made bliver radiobølger hurtigt svagere, når du fjerner dig fra senderen.
Hvordan radiobølger påvirker mennesker, afhænger både af frekvensen og af bølgernes størrelse.”
“Elektromagnetiske felter er tæt forbundet med enhver form for produktion, transmission, distribution eller forbrug af elektricitet. Alle elektriske installationer, apparater og maskiner i hjemmet og på en arbejdsplads er derfor principielt kilder til elektriske og magnetiske felter med frekvensen 50 Hertz (Hz). Det er de elektriske strømme, der er kilde til magnetfeltet, hvorimod spændingen eller spændingsniveauet, der angives i Volt (V) i sig selv er uden betydning for eksistensen af et givet magnetfelt.”
“Det elektromagnetiske felt kan opdeles i et spektrum, der går fra det ekstremt lavfrekvente område, som kendes fra højspændingsnettets frembringelse af strøm og fra elektricitetsforsyningen i danske hjem og på arbejdspladser (50 Hz), til meget højfrekvente kilder som f.eks. lasere (3 x 1012 Hz). Det radiofrekvente elektromagnetiske felt dækker et stort interval gående fra 3 kiloHertz (kHz) til 300 gigaHertz (GHz), hvor l GHz svarer til 1000 MHz. Den ovre grænse for dette frekvensområde er tæt på det optiske, altså synligt lys og ioniserende stråling, også kaldet radioaktiv stråling.
En væsentlig parameter for beskrivelse af det radiofrekvente felts effekt er bølgelængden, hvormed feltet udbreder sig. Bølgelængden l [lamða] kan beskrives som en funktion af forholdet mellem lysets hastighed og hvor mange gange i sekundet feltet gennemløber hele svingningen. Frekvensen, f, måles i Hz, hvilket er svingninger per sekund, og lysets hastighed males som hastigheden i frit rum som c, der svarer til 3 x l08 m/s. Bølgelængden l [lamða] = c/f. Hastigheden i væv er ikke så stor som i frit rum.
For at kunne afgøre hvilke biologiske effekter der kan opstå blandt mennesker, der er udsat for radiofrekvente elektromagnetiske felter, er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at bølgelængdens størrelse samt afstanden til kilden er af afgørende betydning. I nærheden af en kilde er man definitorisk i det såkaldte nærfelt, hvis afstanden til kilden er meget mindre end bølgelængden [lamða]. Omvendt hvis afstanden til kilden er meget større end bølgelængden [lamða] vil man være i fjernfeltet, hvor feltstyrken aftager omvendt proportionalt med afstanden. Det gælder dog. at hvis man eksponeres af fokuserede systemer, som f.eks. en radar, så skal personen være flere bølgelængder væk for man kan siges at være i fjernfeltet. Foruden frekvensen af det højfrekvente felt er der også en række karakteristika, som bærebølge og pulserende signaler, der har betydning for effekten.
Men hvilke biologiske effekter er det, der er iagttaget, når man eksponerer biologisk væv? Når væv udsættes for elektromagnetiske felter. fremkaldes der elektriske spændinger og strømme i det eksponerede væv, og der afsættes energi, som afhænger af det applicerede elektromagnetiske felts strømstyrke og svingningsfrekvensen. Reaktionen kan vise sig ved en forandring af naturlige cellulære funktioner som fx. en ændring i cellens kationtransport, forandring af det elektrokemiske potentiale over cellemembranen og som en temperaturstigning i vævet. Fortsætter eksponeringen, vil der opstå behov for varmeledning bort fra området, og den applicerede energi vil påvirke blodgennemstrømningen i det aktuelle område. Der er endnu ikke påvist reaktioner i celler eller væv, som er unikke for en eksponering for radiofrekvente felter. Dette betyder at denne eksponering ikke fremkalder unikke effekter, men effekter som kendes fra andre eksponeringer.”
Radiofrekvente felter kan på grund af deres ringe energiindhold ikke fjerne elektroner fra atomer eller molekyler og dermed fremkalde ionisering. Derfor benævnes radiofrekvent stråling som ikke-ioniserende og adskiller sig derved fra ioniserende stråling, der tilhører meget højere frekvensområder, som omfatter røntgenstråler og gammastråler. Disse stråler er genotoksiske og kan ødelægge DNA molekyler enten direkte eller indirekte gennem dannelsen af frie radikaler. Grænseværdier for eksponering er defineret af flere organisationer. – Danmark følger anbefalingerne fra ICNIRP (1998).
“Den internationale organisation International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) består af 14 medlemmer og er organiseret i fire videnskabelige komiteer der dækker: epidemiologi, biologi, dosimetri og optisk stråling. Medlemmer af ICNIRP er alle videnskabsfolk, der ikke repræsenterer et institut, et land eller en kommerciel interesse og organisationens formål er at samle og videreformidle viden, blandt andet om hvordan elektromagnetiske felter påvirker den menneskelige organisme. ICNIRP støttes økonomisk af ikke-kommercielle interesser, som nationale regeringer, EU” m.fl. …
“… Radiofrekvente bølger kan fremkalde en opvarmning ved at inducere små elektriske strømme og dermed fremkalde molekylære bevægelser (ICNIRP, 1998). Sædvanligvis sender og modtager en mobiltelefon på et energiniveau, der svarer til 0.25 W. hvilket medfører at den specifikke energiabsorptionsrate, den såkaldte SAR-værdi, er på omkring 1,5 W/kg med en tilhørende meget lav stigning i hjernetemperaturen (maksimum 0.1°C) (Van Leeuwen. 1999). Man kan derfor ikke forvente, at den biologiske effekt af at anvende mobiltelefon har et termisk grundlag. ” … [1]
“Litteraturgennemgang
Der er gennemført en række undersøgelser omkring radiofrekvente kilder -særligt antenneanlæg, fordi man har mistænkt disse kilder for at kunne forklare ophobninger af sygdomstilfælde i et område – et cluster.
En cluster[2] forekomst refererer til en ophobning af tilfælde i et givet område og/eller i en given tidsperiode. Ophobninger af kræfttilfælde må forventes og er velbeskrevet i den kræftepidemiologiske litteratur. Det er statistisk ikke muligt at analysere, hvorvidt et eksisterende cluster rent faktisk er en øget forekomst eller et tilfældigt fænomen. Derfor bliver undersøgelser af denne type tilfældige ophobninger ofte gennemført med henblik på at klarlægge den øgede forekomst.”
[1] Dette synes modsagt af senere undersøgelser – og foruden de termiske effekter forekommer
en række andre effekter af strålingen fra mobilantennerne. Stiagermastgruppen.
[2] En klynge, en ansamling eller en ophobning af tilfælde. Stiagermastgruppen.
“I en periode på 14 år (1977 – 1990) opstod der 14 tilfælde af akut leukæmi blandt børn der boede i et område på Hawaii, tæt ved en radioantenne, hvor det normalt matte forventes at der opstod et nyt tilfælde af leukæmi hvert andet år. Syv af tilfældene opstod i en to-årig periode (1982 – 1984). I en case-control undersøgelse blev dette cluster undersøgt for forældres erhverv, radioaktiv bestråling, rygning, familiær kræftforekomst, tidligere sygelighed og afstand til den omtalte radioantenne. Odds Ratio for at få akut leukæmi var fordoblet når man boede indenfor en radius af 2,6 miles (OR, 2.0; 95% Cl, 0.06-8.3) (Maskarinec 1993). Der blev ikke gjort andre observationer, men forfatterne til denne undersøgelse kan ikke afvise at visse sociodemografiske karakteristika der kan have indflydelse på risiko for leukæmi hos børn, eller eksponeringer til kemikalier kan forklare sammenhængen, og det skal understreges at siden 1985 er forekomsten af denne sjældne sygdom igen ét nyt tilfælde hvert andet år og der er ingen indikation i den videnskabelige artikel for at radioantennens aktivitet skulle være ændret i perioden (Maskarinec 1993).” …
“På baggrund af en cluster observation af testikelkræft blev der gennemført en undersøgelse i en veldefineret gruppe politifolk, der anvendte håndholdte radar i arbejdet. Det viste sig at de seks personer, der var diagnosticeret med testikelkræft kun havde denne erhvervsmæssige eksponering fælles. Radar blev under anvendelse anbragt tæt på testiklerne. Der blev fundet en statistisk sikkert øget forekomst af testikelkræft blandt de 340 politifolk i perioden 1979 til 1991 (Davis 1993).” …
“Lignende observationer blev gjort i et studie af professionelle sportsfolk fra klubben New York Giants, USA, hvor man mistænkte tre AM radio sendemaster opsat på træningsfaciliteterne samt yderligere fem andre sendemaster indenfor en radius af 2-3 miles for at være årsag til fire tilfælde afkræft blandt de professionelle sportsfolk.” …
“Denne type undersøgelser er også gennemført af Selvin (1992). der belyste forekomst af børnekræft i nærheden af en radiosender i San Francisco, USA samt Dolk, (1997 …), der belyste forekomst afkræft blandt mennesker der boede tæt på TV og radiosendemaster i England. I begge undersøgelser antages cluster fænomenet at forklare den ophobning der er observeret. Dolk’s undersøgelse er bemærkelsesværdig, fordi den første undersøgelse (Dolk« 1997) viste en klar sammenhæng mellem bopæl tæt på en bestemt sendemast og risiko for kræft hos voksne med en risiko for leukæmi hos voksne på 1.83 (95% CI, 1.22 – 2,74) med en klart faldende risiko proportional med afstand til denne sendemast.” …
Hocking (1996) har i en australsk undersøgelse med udgangspunkt i den samme eksponering fra TV- og radiosendemaster observeret en signifikant øget
forekomst af leukæmi hos børn med bopæl tæt på disse master. I en befolkningsgruppe på 450.000 mennesker er der observeret en SIR for leukæmi hos børn på 1.58 (95% Cl, 1.07-2.34), hvilket peger på at denne faktor kan være årsag til den øgede forekomst. Hocking’s undersøgelse er metodologisk set svagere fordi den kun tager udgangspunkt i et område, og ikke kan kontrolleres for nogen andre faktorer der muligvis spiller en rolle for forekomsten afkræft hos børn. De to undersøgelser står også i kontrast med hensyn til fundet af en øget risiko. Hvor Dolk finder en øget risiko for leukæmi hos voksne og ikke blandt børn. så finder Hocking en øget risiko for leukæmi hos børn og ikke blandt voksne. I en senere undersøgelse der gennemgår hele det oprindelige australske materiale kan der genfindes en øget risiko i et af de tre højt eksponerede geografiske områder, men ikke i to andre områder der er eksponeret i samme grad. og resultaterne af Hockings studie bliver dermed yderligere afsvækket (McKenzie 1998).”
“Den senest offentliggjorte videnskabelige undersøgelse er et italiensk studie af et område i en l0 kilometers radius fra Vatikanstatens radiosendeanlæg. der består af en række radiosendeanlæg der sender til hele verden (Michelozzi, 2002). Anlægget er beliggende på et relativt stort område (2 x 1.5 km) og en række målinger har vist eksponeringsniveauer over de internationalt anbefalede grænseværdier. Med udgangspunkt i en bekymring blandt de mennesker der bor tæt på dette område udarbejdede lokale epidemiologer et forskningsprogram med det sigte at belyse dødeligheden af leukæmi blandt voksne (alder > 14 år ved diagnose) og forekomsten af leukæmi blandt børn. I blandt de mennesker der boede inden for denne radius (N = 49.656) blev der identificeret 40 dødsfald af denne sygdom blandt voksne og otte tilfælde af leukæmi hos børn. Forekomsten af leukæmi hos børn var signifikant øget i en afstand af op til 6 kilometer fra radiosende området (95% Cl, 1.0 – 4.1) og samtidig var der et signifikant fald i forekomsten med aftagende afstand til anlægget. Det samme gjorde sig gældende for dødelighed af leukæmi blandt voksne mænd, selvom der ikke var en signifikant øget dødelighed af sygdommen, hverken blandt mænd eller kvinder. Forfatterne fremhæver, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden til at fastslå en kausal sammenhæng mellem eksponeringen for radiofrekvente felter fra sendeanlægget og forekomsten af leukæmi hos børn, og at der fortsat er behov for flere undersøgelser.” …
8. Litteraturliste …
Bergqvist U. Anger G. Birke E, Hamnerius Y. Hillert L, Larsson L-E, Tornevik C. Zetterblad J. Exponermg for radiofrekventa fait och mobiltelefoni. Statens Straskyddsinstitut Sverige. SSI rapport 2001: 09, april 2001.
Cooper D. Hemmings K. Saunders P. Letter. American Journal of Epidemiology 2001; 153:202-204.
Davis RL, Mostofi FK. Cluster of testicular cancer in police officers exposed to hånd-held radar. American Journal of Industrial Medicine 1993; 24: 231-3.
Dolk H a, Shaddick G, Walls P. Grundy C, Thakrar B. Kleinschmidt I, Elliott P.Cancer incidence near radio and television transmitters in Great Bntain. I Sutton Coldfield Transmitters. American Journal of Epidemiology 1997; 145: 1-9.
Dolk H b, Elliott P, Shaddick G, Walls P, Thakrar B, Kleinschmidt I. Cancer incidence near radio and television transmitters in Great Britain.II All high power transmitters. American Journal of Epidemiology 1997; 145: 10-17.
Hocking B, Gordon IR, Grain HL, Hatfield GE. Cancer incidence and mortality and proximity to TV tovvers. Medical Journal of Australia 1996; 165: 601-05.
ICNIRP. Guidelines for limiting exposure to time-varying electric, magnetic, and electromagnetic fields (up to 300 GHz). International Commission on Non-lonizing Radiation Protection. Health Phys 1998;74:494-522.
IEGMP. Independent Expert Group on Mobile Phones. Mobile Phones and Health. Chilton, Didcot, UK: National Radiological Protection Board, 2000.
Kraut A, Chan E, Lioy P J, Cohen FB, Goldstein BD, Landngan PJ. Epidemiologic investigation of a cancer cluster in professional football players. Environmental Research 1991; 56: 131-43.
Lai H. Singh NP. Acute low-intensity microwave exposure increases DNA single-strand breaks in rat bram cells. Bioelectromagnetics 1995; 16:207-10.
Lai H, Singh NP. Single- and double-strand DNA breaks in rat brain cells after
acute exposure to radiofrequency electromagnetic radiation. Int J Radiat Biol
1996;69 .513- 21
Malyapa RS. Ahern EW, Staube WL, LaRegina M, Pickard WF, Roti-Roti JL. DNA damage in rat brain cells after in vivo exposure to 2450 MHz electromagnetic radiation and various methods of euthanasia. Radiat Res 1998:149:637-45.
Malyapa RS, Ahern EW, Staube WL, Moros EG, Pickard WF, Roti-Roti JL. Measurement of DNA damage after exposure to 2450 MHz electromagnetic radiation. Radiat Res 1997;148:608-17.
Malyapa RS, Ahern EW, Straube WL, Moros EG, Pickard WF, Roti Roti JL. Measurement of DNA damage after exposure to electromagnetic radiation in the cellular phone communication frequency band (835.62 and 847.74 MHz). Radiat Res 1997;148:618-27.
Mann S, Cooper TG. Allen SG. Blackvvell RP, Lovve AJ. Exposure to radio vvaves near mobile phone base stations. National radiological Protection Board (NRPB) R-321, 2000. Chilton, Didcot. UK. (website www.nrpb.org.uk)
Maskarinec G, Cooper J. Investigation of a chlldhood leukemia cluster near low-frequency radio towers in Hawaii. American Journal of Epidemiology 1993; 138: 666.
McKenzie DR, Yin Y, Morrell S. Childhood incidence of acute lymphoblastic Icukacmia and exposure to broadcast radiation m Sydney – a second look. Australian and New Zealand Journal of Public Health 1998; 22: 360-367.
Michelozzi P. Capon A, Kirchmayer U. Forastiere F, Biggeri A, Barca A. Perucci CA. Adult and chlldhood lekemia near a high-power radio station in Rome, Italy. American Journal of Epidemiology 2002; 155: 1096- 1103.
Repacholi MH. Basten A, Gebski V, Noonan D, Finnie J, Harris AW. Lymphomas in Emu-Piml transgenic mice exposed to pulsed 900 MHz electromagnetic fields. Radiat Res 1997;147:631-40.
Repacholi MH. Do \ve know enough about EMF-induced health effects? J RadiolProt 1998:18:161-2.
Selvin S. Schukman J, Merrild DW. Distance and risk measures for the analysis of spatial data: a study of childhood cancers. Social Science and Medicine 1992; 34: 769-777.
Senior K. Mobile phones: åre they safe? Lancet 2000;355:1793.
Van Leemven GM, Lagendijk JJ, Van Lcersum BJ, Zwamborn AP. Hornsleth SN, Kotte AN. Calculation of change in brain temperatures due to exposure to a mobile phone. Phys Med Biol 1999;44:2367-79.
Repacholi MH. Basten A, Gebski V, Noonan D, Finnie J, Harris AW. Lymphomas in Emu-Piml transgenic mice exposed to pulsed 900 MHz electromagnetic fields. Radiat Res 1997;147:631-40.
Repacholi MH. Do we know enough about EMF-induced health effects? J Radiol Prot 1998:18:161-2.
Selvin S. Schukman J, Merrild DW. Distance and risk measures for the analysis of spatial data: a study of childhood cancers. Social Science and Medicine 1992; 34: 769-777.
Senior K. Mobile phones: are they safe? Lancet 2000;355:1793.
Van Leemven GM, Lagendijk JJ, Van Leersum BJ, Zwamborn AP. Hornsleth SN, Kotte AN. Calculation of change in brain temperatures due to exposure to a mobile phone. Phys Med Biol 1999;44:2367-79.
