Roderiet I Bymidten …
… fortsætter og fortsætter til næste år!
Furesø kommunes centerkonsulent for Værløse Bymidte, Erik Christiansen, synes, at hele byggeforløbet er utilfredsstillende: Centret har netop modtaget den tredje udsættelse af ibrugtagelsen af det øvre p-dæk. Det bliver først klar i midten af december 2008. Og der kommer højst brædder over hullerne – ingen klinker i 2008.
***
Grundejerforeningens menige medlemmer er af bestyrelsen frataget deres ret til frit at bruge
den hjemmeside, som de har betalt for driften af (www.kollekolleparken.dk).
Kollekolleparkendebat har idag den 13.11.2008 indsendt følgende indlæg til hjemmesidens
redaktion for at se, hvor længe redaktionen er om at bringe et indlæg fra medlemmerne på
medlemmernes egen hjemmeside. Nu venter vi spændt på at se, hvornår indlægget også kan ses på
Alle os, der udgør Grundejerforeningen Kollekolleparken – og altså ikke kun de få personer, som vi har valgt til betyrelse – kan nu 38 år efter foreningens dannelse, glæde os over, at vi nu har fået et frit debatforum på Internettet.
Det hedder kollekolleparkendebat – og da bestyrelsen ikke har linket til dette debatforum – så finder du det lettets ved at “google” kollekolleparkendebat eller ved at taste internetadressen:
http://kollekolleparkendebat.wordpress.com/
På kollekolleparkendebat vil du også kunne læse Kajs Avis, som mange jo savner at få i brevkassen hver ude, læse seneste nyt om kommunens Stiagermast-planer, nyt fra grundejerforeningens generalforsamling, som er så nyt, at det endnu ikke er omtalt på Grundejerforenings-bestyrelsens hjemmeside én måned efter generalforsamlingens afholdelse og meget, meget mere. Som menigt medlem af Grundejerforeningen Kollekolleparken kan du også frit skrive din mening om hvad som helst – for på kollekolleparkendebat gælder kun Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed (§ 77) – og på kollekolleparkendebat er der ikke nogen regler om censur af medlemmernes ytringer.
Du kan også
Vi ønsker dig velkommen på:
http://kollekolleparkendebat.wordpress.com/
En gammel ‘bestyrelses-veteran’ i
Kollekolleparkens grundejerforening.
SAR – Strålning från mobiltelefoner och andra terminaler
Bakgrund
Anvåndning av elektromagnetisk vågrorelse for radiokommunikation har sitt ursprung i Marconis fb’rsok med trådlos telegrafi for mer an hundra år sedan. Idag har bl.a. rundradio, TV och mobiltelefoni fatt spridning runt hela jorden och det finns knappt några frekvensband inom det radiofrekventa spektret kvar som inte utnyttjas for någon form av radiokommunikation.
All radiokommunikation bygger på samma grundprincip: Det behovs dels en såndare som via en antenn sander ut en elektromagnetisk bårvåg, som har modulerats med informationen som ska overforas, dels en mottagare som via en antenn tår emot denna modulerade barvåg. Båda delar finns såvål i mobiltelefonen och andra terminaler for radiokommunikation som i basstationen eller andra fasta stationer. Såndare i mobiltelefoner och terminaler år små och sander med låg styrka eller effekt.
Radiovågors våxelverkan med kroppen
For mobiltelefoner och andra terminaler år det onskvårt art så mycket som mqjligt av såndarens uteffekt anvånds ror signaloverforing till basstationen eller någon annan mottagare. Terminalens utstrålningsegenskaper beror på många faktorer, bl.a. på telefonens och antennens utformning och andra tekniska aspekter.
Radiovågornas utbredning från antennen påverkas också av narheten till anvandarens kropp. En del radiovågor bojs av eller reflekteras av kroppen och en del trånger in i nårliggande kroppsdelar. Inne i kroppen absorberas radiovågornas energi och omvandlas till varme. Radiovågornas intrangningsdjup år beroende av frekvensen och typ av våvnad Vid 100 MHz år den ca 10 cm och vid 2000 MHz ca. 1,5 cm i kroppens våvnader. Den biologiskt relevanta storhet som beskriver effekterna av elektromagnetiska fait i kroppen inom frekvensområdet 100 kHz – 10 GHz år den specifika absorptionsraten (specific absorption rate) SAR. SAR, år ett mått på den energi som kroppen varje sekund tår upp från radiovågorna och anges i watt per kilogram kroppsvåvnad (W/kg).
Referensvården for SAR
Vid faststållandet av rekommenderade referensvården for exponering for radiofrekventa fait utgor SAR-vårdet en grundlåggande begrånsning som inte far overstigas. Dårmed såkerstålls att en otillåten energiabsorption i kroppsvåvnad forhindras. Referensvårdet for SAR bygger på att det finns vetenskapliga belågg for att exponeringen maste overstiga ett troskelvårde om skadliga hålsoeffekter ska kunna intråffa. Riktlinjer for elektromagnetiska fait har tagits frarn av den intemationella strålskyddskommittén for ickejoniserande strålning ICNIRP (ICNIRP 1998). ICNIRP tår i sina riktlinjer hånsyn till såkerhetsfaktorer så att det rekommenderade referensvårdet for alhnånheten blir 50 ganger lågre an troskelvårdet for bevisade hålsoeffekter. Som grundlåggande begrånsning for SAR-vårdet foreslår ICNIRP ett varde på 0,08 W/kg for allmånheten for medelvårdet over hela kroppen och ett varde på 2 W/kg for exponering av huvudet. Det senare vårdet avser medelvårde over en sammanhållen våvnadsvolym med massan 10 g. Båda vårdena utgor medelvården over en tid på 6 min. EU har, liksom for 6′vrigt många lander i vårlden, antagit de av ICNIRP foreslagna riktlinjerna och den 12 juli 1999 utfardade EU-rådet en rekommendation om begrånsning av allmånhetens exponering for elektromagnetiska fait (O Hz – 300 GHz) (EU 1999b). EU:s rekommendationer infordes i Sverige på hosten 2002 som Statens stråskyddsinstituts allmånna råd om begrånsning av allmånhetens exponering for elektromagnetiska fait (SSI 2002).
Det år inte utan vidare mojligt art beståmma SAR-vårdet i kroppen, vilket utgor den grundlåggande begrånsningen. Dårfor har ICNIRP defmierat referensvården for de radiofrekventa fåltens elektriska och magnetiska fåltstyrka och strålningstathet, som går art mata utanfor kroppen och som år direkt hårledda från SAR-begransningen. Referensvårdena år konstruerade på sådant sart att SAR-vårdena i kroppen inte overstigs så lange den elektriska och magnetiska faltstyrkan och srråhiingståtheten utanfor kroppen understiger de faststallda referensvårdena. Det år dock tillåtet att overskrida referensvårdena om man med låmpliga metoder kan visa art de grundlåggande begrånsningarna inte overskrids.
Beståmning av SAR-vården
I omedelbar narhet av mobiltelefonen och en del andra terminaler kan de radiofrekventa falten vara hogre an referensvårdena. Dårfor maste en noggrant utformad måtmetod anvåndas for att demonstrera art den grundlåggande begrånsningen på 2 W/kg inte kan overskridas vid anvåndning av sådan utrustning.
I enlighet med EU-rådets rekommendation har CENELEC gett ut ett antal standarder for provning av elektroniska och elektriska lågeffektapparaters overensståmmelse med de grundlåggande begrånsningarna. Dessa standarder har också antagits som Svenska standarder (SS-EN 50360, SS-EN 50361, SS-EN 50371). Provningen av terminalers SAR-vården utfors vid den hogsta effekt som terminalerna enligt normerna år konstruerade for och återger således exponeringen under såmsta mojliga forhållanden. Terminaler som sander med en medeleffekt på 0,02 W eller lågre anses uppfylla kraven for den grundlåggande begrånsningen och behover inte testas. Sådana terminaler kan, åven vid det mest ogynnsamma antagandet att hela den utsånda effekten absorberas i kroppen, inte overstiga den grundlåggande begrånsningen på 2 W/kg.
Provning i enlighet med nåmnda standarder gors av tillverkarna eller auktoriserade måtlaboratorier. Produkter som har godkånts vid sådan provning far CE-mårkas.
Information till konsumenten om SAR-vårdet
Från olika hall har det tidigare begårts att tillverkarna borde tillhandahålla uppmåtta SAR-vården for mobiltelefoner och andra terminaler som konsumentupplysning. SSI har tidigare låtit mata SAR-vården från 21 olika mobiltelefoner och två DECT-telefoner på den Svenska marknaden och offentliggjorde resultaten 2001 (SSI 2001). Sedan oktober 2001 finns det uppgifter om vissa mobiltelefoners SAR-vården från tio tillverkare på branschorganisationens webb-sida, www.mmfai.org. En upplysning om SAR-vårdet fbljer också med bruksanvisningen eller den tekniska informationen till nyare mobiltelefoner. En sammanstallning av mobiltelefoners SAR-vården finns också på webb-sidan for tyska Bundesamt fur Strahlenschutz (www.bfs.deX Butiker dår mobiltelefonen salufors tillhandhåller vanligtvis ingen forteckning over telefonernas SAR-vården. En kopare som vill veta SAR-vårdet fore kopet år dårfor i regel tvungen att aktivt soka efter dessa uppgifter.
SAR-vården for olika terminaler
Mobiltelefoner for GSM och UMTS: For nårvarande (januari 2004) finns det SAR-vården for 275 mobiltelefoner från 18 tillverkare på Bundesamt fur Strahlenschutz webbsida. SAR-vårdena varierar mellan 0,22 och l ,94 W/kg, medelvårdet år på 0,86 och medianvårdet på 0,83 W/kg. Dessutom framgår att ca 79 % av alla mobiltelefoner tillgångliga på tyska marknaden har ett SAR-varde som år lågre an l W/kg.
Trådlosa telefoner: Den forstå generationen trådlosa telefoner, de analoga CTI, sander med en effekt på 0,01 W. Digitala trådlosa telefoner, DECT-telefoner, sander med en toppeffekt i pulsen på 0,25 W vilket ger en maximal medeleffekt på 0,01 W. Dessa telefoner uppfyller kraven for den grundlåggande begransningen på 2 W/kg och behover dårfor inte testas. I S SI:s ovan nåmnda undersokning ingick också måtningar av SAR-vårdet for två DECT-telefoner. SAR-varden for dessa, båda telefonerna uppmåttes till 0,09 och 0,01 W/kg.
Walkie-Talkie: Handapparater for 27 och 31 MHz kan ha en uteffekt på 4 W. SAR-vårdet år okånt. Handapparater for 446-466 MHz kan ha en uteffekt på l W. SAR vårdet år okant. Handapparater for 433 MHz har en uteffekt på 10 mW varfbr SAR-vårdet blir ungefår som for de trådlosa telefonerna. En ny teknik med walkie-talkie funktion i vanliga GSM-mobiltelefoner forvåntas inte åndra dessa telefoners SAR.
<!–[if gte vml 1]> <![endif]–><!–[if !vml]–>
<!–[endif]–>
Faktorer som påverkar SAR-vårdena
Fordelningen av den energi som absorberas i kroppen intill en terminal bestams dels av kroppsvåvnadens komplexa dielektriska egenskaper, dels av terminalens utstrålningskarakteristik. Denna beror i sin tur på många faktorer, bl.a. på telefonens och antennens utformning och andra konstruktionstekniska och elektriska aspekter. Nårheten till månniskokroppen bidrar dessutom till art faltfordelningen runt terminalen och terminalens elektriska egenskaper åndras.
Anvåndaren kan sjålv påverka några av de faktorer som beståmmer SAR-fordelningen och dårmed åndra sin exponering under ett samtal eller någon artnan form av kommunikation. De faktorer som har den storsta inverkan på SAR-fordelningen i nårliggande kroppsdelar år terminalens akruella såndareffekt (eller stromfordelningen) och avståndet mellan signalkålla och absorberande våvnad. SAR-vårdet i t.ex. huvudet minskar snabbt med avståndet från
terminalen. De SAR-vården som anges for mobiltelefoner och andra terminaler ar enligt standarden mått vid en bruksposition som anses leda till den storsta energiabsorptionen. En mobiltelefon som pressas mindre hård mot huvudet leder således till en minskning av exponeringen i huvudet. En walkie-talkie testas enligt standarden 2,5 cm framfor ansiktet. Vid st5rre avstånd minskar exponeringen och SAR-vårdet i huvudet.
Den andra faktorn som har stor betydelse for exponeringen och SAR-vårdet i kroppen år terminalens såndningsstyrka eller effekt. Vid de flesta i utredningen behandlade terminaler sker komunikationsoverforingen med konstant intensitet (effekt). Vid digitala mobiltelefoner for GSM och UMTS anpassas dåremot såndningsstyrka hela tiden till den nivå som behovs for art uppråtthålla en tillfredsstållande kommunikation mellan terminal och basstation. Dessa terminaler sander dock aldrig med storre effekt an den som år tillåten enligt konstruktionsnormen och som testen enligt CENELEC-standarden år avsedd for. Några tillverkare av digitala trådlosa DECT-telefoner erbjuder också modeller som sander med variabel styrka.
En mobiltelefon sander alltid med full styrka under de forstå 3-5 sekundema vid uppkopplingen av en forbindelse. Åven vid terminalens uppdatering sker kommunikationen med basstationen vid full effekt av terminalen. Sådan uppdatering forekommer under 3-5 sekunder vid pågående samtal och i standby-låge når anvåndaren forflyttar sig från ett geografiskt tåckningsområde till ett annat. Åven om terminalen i standby-låge inte forflyttas sker sådan uppdatering någon gang var 2 – 4 timme beroende av operatoren.
Efter att uppkopplingen med nårmaste basstation har kommit till stand regleras terminalens såndningsstyrka ner till den lågsta nivå som behovs for att uppråtthålla en såker kontakt med basstationen. Nedregleringen sker i olika steg och kan leda till att terminalen sander med en lågsta medeleffekt på mindre an 0,001 W. Denna anpassning till den for kommunikationen nodvåndiga nivån sker vid GSM-telefoner ca. 5 – 6 ganger per minut och vid UMTS-telefoner 1500 ganger per sekund. Den hogsta tillåtna effekten år 0,25 W for GSM900, 0,125 for GSM l 800 och 0,125 W for de vanliga UMTS-telefonerna. Den i huvudet absorberade energin, dvs. SAR-vårdet, år direkt beroende av terminalens såndningsstyrka och minskar dårfor i samma omfattning vid nedreglering.
Mobiltelefonens såndningsstyrka regleras beroende på hur bra kontakten år till nårmaste basstationen. År basstationen långre bort behover telefonen sånda med storre styrka. Om telefonen avskårmas på olika sått tvingas den att sånda med storre effekt, t.ex. når man telefonerar inne i en bil utan yttre antenn eller når man år inne i ett hus med flera dåmpande vaggar eller om telefonen avskårmas genom att den omsluts med hela hånden. En annan faktor som bidrar till en minskning av exponeringen år mobiltelefonens s.k. DTX-funktion, som innebår att telefonen sander bara med halv styrka når man inte pratar sjålv utan bara lyssnar.
Antennens utformning och placering på telefonen har mindre inverkan på SAR-vårdet, åtminstone så lange det år fragå om standardantenner som anvånds i de vanligaste mobiltelefonema. SSI:s undersokning visade dock att två telefoner som måttes med fullt utdragna antenner hade avsevårt lågre SAR-vården an samma telefoner med standardantenner.
De grundlåggande begrånsningarna enligt SSI:s allmånna råd och EU:s rekommendationer overskrids inte vid avsedd anvåndning av ovan nåmnda typer av terminaler, vilket garanteras genom att produkterna for EU-marknaden år CE-mårkta.
Sony Ericsson har de tre øverste pladser på stråle hitlisten
Ekstra Bladet 29. mar. 2009 | Kristian Kornø
Stråling fra mobiltelefonen er mistænkt for at give mænd dårlig sædkvalitet, skade babyers hjerner og mange andre dårligdomme.
Nu har det norske mobilsite amobil.no lavet en liste over de 30 mobiltelefoner, som giver mest stråling, når de benyttes til tale eller sms. Mobiltelefonens stråling angives ved hjælp af en såkaldt SAR-værdi (Specific energy Absorption Rate), der måles i Watt pr. kilo, skriver fpn.dk.
Telefon – SAR-værdi (W/kg)
1. Sony Ericsson T700 – 1,55
2. Sony Ericsson Xperia X1 – 1,47
3. Sony Ericsson W350i – 1,46
4. Nokia E51 – 1,4
5. Apple iPhone 3G – 1,388
6. Sony Ericsson W890i – 1,38
7. Nokia E66 – 1,37
8. Nokia N82 – 1,35
9. Sony Ericsson C902 – 1,34
10. Nokia E71 – 1,33
11. LG KU250 – 1,24
12. Nokia N78 – 1,23
13. Nokia 1680 Classic – 1,19
14. Nokia 6120 Classic – 1,18
15. Nokia N79 – 1,17
16. Nokia 5610 Xpressmusic – 1,14
17. Nokia 6500 Slide – 1,1
18. Nokia 6220 Classic – 1,08
19. Nokia 5310 Xpressmusic – 1,07
20. Nokia 7310 Supernova – 1,03
21. Nokia 5220 Xpressmusic – 1,01
22. RIM Blackberry Curve 8900 – 1,01
23. Nokia 5320 Xpressmusic – 1
24. Sony Ericsson C702 – 1
25. Nokia 5800 Xpressmusic – 0,99
26. Nokia 1650 – 0,98
27. Nokia 3120 Classic – 0,98
28. Nokia 2760 – 0,97
29. Nokia 6300i – 0,97
30. Sony Ericsson K660i – 0,96
Videnskabsministeriet søgte at hemmeligholde nedenstående notat om farerne ved strålingen fra mobilmasterne:
Notat fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Notat af 31. oktober 2002 i uddrag
Biologiske forhold vedr. stråling fra radiofrekvente kilder
Dit TV og din radio virker, fordi en radiobølge flytter billeder og lyd fra en radiosender til din modtager. Det kan ske over store afstande og uden at flytte genstande som f.eks. breve. Radiobølger ligner på den måde lyd og lys. Du kan på lang afstand hore en person råbe, eller se ham blinke med en lygte. Han kan på den made give dig en besked.
Vi siger, at radiobølger har bølgelængde og en frekvens. Det betyder, at bølgerne skifter et vist antal gange i sekundet. Det svarer til de forskellige tonehøjder, du kan lave på et klaver. Frekvenser måles i Hz (Hertz). Meget høje frekvenser males i millioner af Hertz: MegaHertz (MHz) eller milliarder af Hertz: GigaHertz (GHz).
Radiobølger har også en størrelse, feltstyrken. Den afhænger afsenderens styrke og din afstand fra senderen. Det minder igen om lyd. Når du går væk fra en person, der taler til dig, horer du at lyden bliver svagere. Du skal ikke være ret langt væk. for du har svært ved at høre personen. På samme made bliver radiobølger hurtigt svagere, når du fjerner dig fra senderen.
Hvordan radiobølger påvirker mennesker, afhænger både af frekvensen og af bølgernes størrelse.”
”Elektromagnetiske felter er tæt forbundet med enhver form for produktion, transmission, distribution eller forbrug af elektricitet. Alle elektriske installationer, apparater og maskiner i hjemmet og på en arbejdsplads er derfor
principielt kilder til elektriske og magnetiske felter med frekvensen 50 Hertz (Hz). Det er de elektriske strømme, der er kilde til magnetfeltet, hvorimod spændingen eller spændingsniveauet, der angives i Volt (V) i sig selv er uden betydning for eksistensen af et givet magnetfelt.”
”Det elektromagnetiske felt kan opdeles i et spektrum, der går fra det ekstremt lavfrekvente område, som kendes fra højspændingsnettets frembringelse af strøm og fra elektricitetsforsyningen i danske hjem og på arbejdspladser (50 Hz), til meget højfrekvente kilder som f.eks. lasere (3 x 1012 Hz). Det radiofrekvente elektromagnetiske felt dækker et stort interval gående fra 3 kiloHertz (kHz) til 300 gigaHertz (GHz), hvor l GHz svarer til 1000 MHz. Den ovre grænse for dette frekvensområde er tæt på det optiske, altså synligt lys og ioniserende stråling, også kaldet radioaktiv stråling.
En væsentlig parameter for beskrivelse af det radiofrekvente felts effekt er bølgelængden, hvormed feltet udbreder sig. Bølgelængden l [lamða] kan beskrives som en funktion af forholdet mellem lysets hastighed og hvor mange gange i sekundet feltet gennemløber hele svingningen. Frekvensen, f, måles i Hz, hvilket er svingninger per sekund, og lysets hastighed males som hastigheden i frit rum som c, der svarer til 3 x l08 m/s. Bølgelængden l [lamða] = c/f. Hastigheden i væv er ikke så stor som i frit rum.
For at kunne afgøre hvilke biologiske effekter der kan opstå blandt mennesker, der er udsat for radiofrekvente elektromagnetiske felter, er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at bølgelængdens størrelse samt afstanden til kilden er af afgørende betydning. I nærheden af en kilde er man definitorisk i det såkaldte nærfelt, hvis afstanden til kilden er meget mindre end bølgelængden [lamða]. Omvendt hvis afstanden til kilden er meget større end bølgelængden [lamða] vil man være i fjernfeltet, hvor feltstyrken aftager omvendt proportionalt med afstanden. Det gælder dog. at hvis man eksponeres af fokuserede systemer, som f.eks. en radar, så skal personen være flere bølgelængder væk for man kan siges at være i fjernfeltet. Foruden frekvensen af det højfrekvente felt er der også en række karakteristika, som bærebølge og pulserende signaler, der har betydning for effekten.
Men hvilke biologiske effekter er det, der er iagttaget, når man eksponerer biologisk væv? Når væv udsættes for elektromagnetiske felter. fremkaldes der elektriske spændinger og strømme i det eksponerede væv, og der afsættes energi, som afhænger af det applicerede elektromagnetiske felts strømstyrke og svingningsfrekvensen. Reaktionen kan vise sig ved en forandring af naturlige cellulære funktioner som fx. en ændring i cellens kationtransport, forandring af det elektrokemiske potentiale over cellemembranen og som en temperaturstigning i vævet. Fortsætter eksponeringen, vil der opstå behov for varmeledning bort fra området, og den applicerede energi vil påvirke blodgennemstrømningen i det aktuelle område. Der er endnu ikke påvist reaktioner i celler eller væv, som er unikke for en eksponering for radiofrekvente felter. Dette betyder at denne eksponering ikke fremkalder unikke effekter, men effekter som kendes fra andre eksponeringer.”
Radiofrekvente felter kan på grund af deres ringe energiindhold ikke fjerne elektroner fra atomer eller molekyler og dermed fremkalde ionisering. Derfor benævnes radiofrekvent stråling som ikke-ioniserende og adskiller sig derved fra ioniserende stråling, der tilhører meget højere frekvensområder, som omfatter røntgenstråler og gammastråler. Disse stråler er genotoksiske og kan ødelægge DNA molekyler enten direkte eller indirekte gennem dannelsen af frie radikaler. Grænseværdier for eksponering er defineret af flere organisationer. – Danmark følger anbefalingerne fra ICNIRP (1998).
”Den internationale organisation International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) består af 14 medlemmer og er organiseret i fire videnskabelige komiteer der dækker: epidemiologi, biologi, dosimetri og optisk stråling. Medlemmer af ICNIRP er alle videnskabsfolk, der ikke repræsenterer et institut, et land eller en kommerciel interesse og organisationens formål er at samle og videreformidle viden, blandt andet om hvordan elektromagnetiske felter påvirker den menneskelige organisme. ICNIRP støttes økonomisk af ikke-kommercielle interesser, som nationale regeringer, EU” m.fl. …
”… Radiofrekvente bølger kan fremkalde en opvarmning ved at inducere små elektriske strømme og dermed fremkalde molekylære bevægelser (ICNIRP, 1998). Sædvanligvis sender og modtager en mobiltelefon på et energiniveau, der svarer til 0.25 W. hvilket medfører at den specifikke energiabsorptionsrate, den såkaldte SAR-værdi, er på omkring 1,5 W/kg med en tilhørende meget lav stigning i hjernetemperaturen (maksimum 0.1°C) (Van Leeuwen. 1999). Man kan derfor ikke forvente, at den biologiske effekt af at anvende mobiltelefon har et termisk grundlag. ” … [1]
”Litteraturgennemgang
Der er gennemført en række undersøgelser omkring radiofrekvente kilder -særligt antenneanlæg, fordi man har mistænkt disse kilder for at kunne forklare ophobninger af sygdomstilfælde i et område – et cluster.
En cluster[2] forekomst refererer til en ophobning af tilfælde i et givet område og/eller i en given tidsperiode. Ophobninger af kræfttilfælde må forventes og er velbeskrevet i den kræftepidemiologiske litteratur. Det er statistisk ikke muligt at analysere, hvorvidt et eksisterende cluster rent faktisk er en øget forekomst eller et tilfældigt fænomen. Derfor bliver undersøgelser af denne type tilfældige ophobninger ofte gennemført med henblik på at klarlægge den øgede forekomst.”
”I en periode på 14 år (1977 – 1990) opstod der 14 tilfælde af akut leukæmi blandt børn der boede i et område på Hawaii, tæt ved en radioantenne, hvor det normalt matte forventes at der opstod et nyt tilfælde af leukæmi hvert andet år. Syv af tilfældene opstod i en to-årig periode (1982 – 1984). I en case-control undersøgelse blev dette cluster undersøgt for forældres erhverv, radioaktiv bestråling, rygning, familiær kræftforekomst, tidligere sygelighed og afstand til den omtalte radioantenne. Odds Ratio for at få akut leukæmi var fordoblet når man boede indenfor en radius af 2,6 miles (OR, 2.0; 95% Cl, 0.06-8.3) (Maskarinec 1993). Der blev ikke gjort andre observationer, men forfatterne til denne undersøgelse kan ikke afvise at visse sociodemografiske karakteristika der kan have indflydelse på risiko for leukæmi hos børn, eller eksponeringer til kemikalier kan forklare sammenhængen, og det skal understreges at siden 1985 er forekomsten af denne sjældne sygdom igen ét nyt tilfælde hvert andet år og der er ingen indikation i den videnskabelige artikel for at radioantennens aktivitet skulle være ændret i perioden (Maskarinec 1993).” …
”På baggrund af en cluster observation af testikelkræft blev der gennemført en undersøgelse i en veldefineret gruppe politifolk, der anvendte håndholdte radar i arbejdet. Det viste sig at de seks personer, der var diagnosticeret med testikelkræft kun havde denne erhvervsmæssige eksponering fælles. Radar blev under anvendelse anbragt tæt på testiklerne. Der blev fundet en statistisk sikkert øget forekomst af testikelkræft blandt de 340 politifolk i perioden 1979 til 1991 (Davis 1993).” …
”Lignende observationer blev gjort i et studie af professionelle sportsfolk fra klubben New York Giants, USA, hvor man mistænkte tre AM radio sendemaster opsat på træningsfaciliteterne samt yderligere fem andre sendemaster indenfor en radius af 2-3 miles for at være årsag til fire tilfælde afkræft blandt de professionelle sportsfolk.” …
”Denne type undersøgelser er også gennemført af Selvin (1992). der belyste forekomst af børnekræft i nærheden af en radiosender i San Francisco, USA samt Dolk, (1997 …), der belyste forekomst afkræft blandt mennesker der boede tæt på TV og radiosendemaster i England. I begge undersøgelser antages cluster fænomenet at forklare den ophobning der er observeret. Dolk’s undersøgelse er bemærkelsesværdig, fordi den første undersøgelse (Dolk« 1997) viste en klar sammenhæng mellem bopæl tæt på en bestemt sendemast og risiko for kræft hos voksne med en risiko for leukæmi hos voksne på 1.83 (95% CI, 1.22 – 2,74) med en klart faldende risiko proportional med afstand til denne sendemast.” …
Hocking (1996) har i en australsk undersøgelse med udgangspunkt i den samme eksponering fra TV- og radiosendemaster observeret en signifikant øget
forekomst af leukæmi hos børn med bopæl tæt på disse master. I en befolkningsgruppe på 450.000 mennesker er der observeret en SIR for leukæmi hos børn på 1.58 (95% Cl, 1.07-2.34), hvilket peger på at denne faktor kan være årsag til den øgede forekomst. Hocking’s undersøgelse er metodologisk set svagere fordi den kun tager udgangspunkt i et område, og ikke kan kontrolleres for nogen andre faktorer der muligvis spiller en rolle for forekomsten afkræft hos børn. De to undersøgelser står også i kontrast med hensyn til fundet af en øget risiko. Hvor Dolk finder en øget risiko for leukæmi hos voksne og ikke blandt børn. så finder Hocking en øget risiko for leukæmi hos børn og ikke blandt voksne. I en senere undersøgelse der gennemgår hele det oprindelige australske materiale kan der genfindes en øget risiko i et af de tre højt eksponerede geografiske områder, men ikke i to andre områder der er eksponeret i samme grad. og resultaterne af Hockings studie bliver dermed yderligere afsvækket (McKenzie 1998).”
”Den senest offentliggjorte videnskabelige undersøgelse er et italiensk studie af et område i en l0 kilometers radius fra Vatikanstatens radiosendeanlæg. der består af en række radiosendeanlæg der sender til hele verden (Michelozzi, 2002). Anlægget er beliggende på et relativt stort område (2 x 1.5 km) og en række målinger har vist eksponeringsniveauer over de internationalt anbefalede grænseværdier. Med udgangspunkt i en bekymring blandt de mennesker der bor tæt på dette område udarbejdede lokale epidemiologer et forskningsprogram med det sigte at belyse dødeligheden af leukæmi blandt voksne (alder > 14 år ved diagnose) og forekomsten af leukæmi blandt børn. I blandt de mennesker der boede inden for denne radius (N = 49.656) blev der identificeret 40 dødsfald af denne sygdom blandt voksne og otte tilfælde af leukæmi hos børn. Forekomsten af leukæmi hos børn var signifikant øget i en afstand af op til 6 kilometer fra radiosende området (95% Cl, 1.0 – 4.1) og samtidig var der et signifikant fald i forekomsten med aftagende afstand til anlægget. Det samme gjorde sig gældende for dødelighed af leukæmi blandt voksne mænd, selvom der ikke var en signifikant øget dødelighed af sygdommen, hverken blandt mænd eller kvinder. Forfatterne fremhæver, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden til at fastslå en kausal sammenhæng mellem eksponeringen for radiofrekvente felter fra sendeanlægget og forekomsten af leukæmi hos børn, og at der fortsat er behov for flere undersøgelser.” …
8. Litteraturliste …
Bergqvist U. Anger G. Birke E, Hamnerius Y. Hillert L, Larsson L-E, Tornevik C. Zetterblad J. Exponermg for radiofrekventa fait och mobiltelefoni. Statens Straskyddsinstitut Sverige. SSI rapport 2001: 09, april 2001.
Cooper D. Hemmings K. Saunders P. Letter. American Journal of Epidemiology 2001; 153:202-204.
Davis RL, Mostofi FK. Cluster of testicular cancer in police officers exposed to hånd-held radar. American Journal of Industrial Medicine 1993; 24: 231-3.
Dolk H a, Shaddick G, Walls P. Grundy C, Thakrar B. Kleinschmidt I, Elliott P.Cancer incidence near radio and television transmitters in Great Bntain. I Sutton Coldfield Transmitters. American Journal of Epidemiology 1997; 145: 1-9.
Dolk H b, Elliott P, Shaddick G, Walls P, Thakrar B, Kleinschmidt I. Cancer incidence near radio and television transmitters in Great Britain.II All high power transmitters. American Journal of Epidemiology 1997; 145: 10-17.
Hocking B, Gordon IR, Grain HL, Hatfield GE. Cancer incidence and mortality and proximity to TV tovvers. Medical Journal of Australia 1996; 165: 601-05.
ICNIRP. Guidelines for limiting exposure to time-varying electric, magnetic, and electromagnetic fields (up to 300 GHz). International Commission on Non-lonizing Radiation Protection. Health Phys 1998;74:494-522.
IEGMP. Independent Expert Group on Mobile Phones. Mobile Phones and Health. Chilton, Didcot, UK: National Radiological Protection Board, 2000.
Kraut A, Chan E, Lioy P J, Cohen FB, Goldstein BD, Landngan PJ. Epidemiologic investigation of a cancer cluster in professional football players. Environmental Research 1991; 56: 131-43.
Lai H. Singh NP. Acute low-intensity microwave exposure increases DNA single-strand breaks in rat bram cells. Bioelectromagnetics 1995; 16:207-10.
Lai H, Singh NP. Single- and double-strand DNA breaks in rat brain cells after
acute exposure to radiofrequency electromagnetic radiation. Int J Radiat Biol
1996;69 .513- 21
Malyapa RS. Ahern EW, Staube WL, LaRegina M, Pickard WF, Roti-Roti JL. DNA damage in rat brain cells after in vivo exposure to 2450 MHz electromagnetic radiation and various methods of euthanasia. Radiat Res 1998:149:637-45.
Malyapa RS, Ahern EW, Staube WL, Moros EG, Pickard WF, Roti-Roti JL. Measurement of DNA damage after exposure to 2450 MHz electromagnetic radiation. Radiat Res 1997;148:608-17.
Malyapa RS, Ahern EW, Straube WL, Moros EG, Pickard WF, Roti Roti JL. Measurement of DNA damage after exposure to electromagnetic radiation in the cellular phone communication frequency band (835.62 and 847.74 MHz). Radiat Res 1997;148:618-27.
Mann S, Cooper TG. Allen SG. Blackvvell RP, Lovve AJ. Exposure to radio vvaves near mobile phone base stations. National radiological Protection Board (NRPB) R-321, 2000. Chilton, Didcot. UK. (website www.nrpb.org.uk)
Maskarinec G, Cooper J. Investigation of a chlldhood leukemia cluster near low-frequency radio towers in Hawaii. American Journal of Epidemiology 1993; 138: 666.
McKenzie DR, Yin Y, Morrell S. Childhood incidence of acute lymphoblastic Icukacmia and exposure to broadcast radiation m Sydney – a second look. Australian and New Zealand Journal of Public Health 1998; 22: 360-367.
Michelozzi P. Capon A, Kirchmayer U. Forastiere F, Biggeri A, Barca A. Perucci CA. Adult and chlldhood lekemia near a high-power radio station in Rome, Italy. American Journal of Epidemiology 2002; 155: 1096- 1103.
Repacholi MH. Basten A, Gebski V, Noonan D, Finnie J, Harris AW. Lymphomas in Emu-Piml transgenic mice exposed to pulsed 900 MHz electromagnetic fields. Radiat Res 1997;147:631-40.
Repacholi MH. Do \ve know enough about EMF-induced health effects? J RadiolProt 1998:18:161-2.
Selvin S. Schukman J, Merrild DW. Distance and risk measures for the analysis of spatial data: a study of childhood cancers. Social Science and Medicine 1992; 34: 769-777.
Senior K. Mobile phones: åre they safe? Lancet 2000;355:1793.
Van Leemven GM, Lagendijk JJ, Van Lcersum BJ, Zwamborn AP. Hornsleth SN, Kotte AN. Calculation of change in brain temperatures due to exposure to a mobile phone. Phys Med Biol 1999;44:2367-79.
Repacholi MH. Basten A, Gebski V, Noonan D, Finnie J, Harris AW. Lymphomas in Emu-Piml transgenic mice exposed to pulsed 900 MHz electromagnetic fields. Radiat Res 1997;147:631-40.
Repacholi MH. Do we know enough about EMF-induced health effects? J Radiol Prot 1998:18:161-2.
Selvin S. Schukman J, Merrild DW. Distance and risk measures for the analysis of spatial data: a study of childhood cancers. Social Science and Medicine 1992; 34: 769-777.
Senior K. Mobile phones: are they safe? Lancet 2000;355:1793.
Van Leemven GM, Lagendijk JJ, Van Leersum BJ, Zwamborn AP. Hornsleth SN, Kotte AN. Calculation of change in brain temperatures due to exposure to a mobile phone. Phys Med Biol 1999;44:2367-79.
Fejl! Ukendt argument
Forsiktighetsåtgårder (“forsiktighedsprincippet“).
Ofta framfbrs krav på att “forsiktighetsprincipen” ska tillåmpas for mobiltelefoni. Miljobalkens fbrsiktighetsprincip galler for miljofarlig verksamhet och kan bara tillåmpas på sådana verksamheter. Med miljofarlig verksamhet avses i miljobalken (9 kap. 1§ 2-3 stycket) anvåndning av mark, byggnader eller anlåggningar. En mobiltelefon år en konsumentprodukt och omfattas inte av begreppet miljofarlig verksamhet. Forsiktighetsprincipen i miljobalkens mening kan alltså inte tillåmpas på mobiltelefoner och andra liknande produkter.
SSIrs vetenskapliga råd menar att eftersom tekniken år ny och hela tiden utvecklas kommer det under lang tid framover att råda osåkerhet om eventuella hålsorisker från mobiltelefoni och i en sådan situation behovs en strategi for att hantera denna osåkerhet. WHO arbetar med att tå fram en forsiktighetsstrategi (Precautionary Framework for Public Health) anpassad for att skydda allmånheten. Rådet har diskuterat det forslag som foreligger från WHO. Målet for WHO:s strategi år att samhållet ska reagera på mqjliga hålsorisker innan allvarliga skador uppstår. Historien har lårt oss att varningar om hålsorisker ignorerats och att åtgårder som kunde ha forhindret dodsfall, skador och sjukdom i vissa fall inte vidtagits, specieilt når kunskaperna om en risk varit dåliga. Det finns åtgårder som kan vidtas åven når det vetenskapliga kunskapslåget år oklart. WHO: s strategi år att våga in vetenskap, ekonomi, psykologi och lagstiftning i en klar och systematisk struktur for hur man skall hantera en mqjlig risk. Något forenklat kan WHO: s forslag delas upp i fem nivåer:
Mvcket svag misstanke om risk: Fortsått att folja forskningens utveckling inom området.
Svag misstanke om risk: Regiering genom foreskrifter eller liknande bor undvikas, men enkla fbrebyggande åtgårder som inte orsakar några stora kostnader for enskilda eller samhållet kan åndå var motiverade, t.ex. ett personligt beslut om att anvånda handsfree-utrustning. Det år viktigt med fortsatt forskning for att fylla de kunskapsluckor som finns.
Relativt stark misstanke om risk: Information bor ges till allmånheten. Mårkning av produkter kan behovas.
Misstanke om allvarliga skador: Reglering av verksamhet genom foreskrifter och åtgårder vidtas for att minska skadorna.
Stark misstanke om skador: Exponeringen reduceras och forbud bor évervågas.
For alla typer av forsiktighetsåtgårder galler att åtgårderna ska vara rimliga i forhållande till det existerande kunskapslåget om risken.
Det som WHO och SSI:s vetenskapliga råd foreslår år inga nyheter. Det år en gammal och val beprovad princip inom all riskhantering att om det finns enkla, billiga sått att minska exponeringen for ett åmne eller en verksamhet så bor sådana åtgårder vidtas, åven om misstanken om skadliga hålsoeffekter år svag eller osåker. SSI:s bedomning år att det finns skål att informera allmånheten om enkla sått att minska exponeringen vid anvåndning av mobiltelefoner, bland annat beroende på den omfattande anvåndningen av mobiltelefoner (nåstan hela befolkningen). Den hår typen av forsiktighetsstrategi for anvåndning av mobiltelefoner tillåmpas redan i ett antal lander i Europa.
Den engelska Stewartkommissionen skrev i sin rapport “We recommend that a precautionary approach to mobile phones technology be adopted until much more detailed and scientifically robust information on any health effects becomes available” (IEGMP 2000). Hålsoministeriet i Storbritannien har gett ut en broschyr “Mobile telephones and health” dår man rekommenderar “a precautionary approach” vid anvåndning av mobiltelefon tills ytterligare forskningsresultat kommer fram. Hålsoministeriet rekommenderar korta samtal och att man våljer en telefon med lagt SAR-varde. For barn under 16 år rekommenderar man att mobiltelefon endast anvånds for nodvåndiga samtal (essential calls) och att samtalen bor vara korta (www. doh. gov.uk/mobilephones).
En expertgrupp tillsatt av den ansvariga franska myndigheten Agence Francaise de Sécurité Sanitaire Environnementale, AFSSE, rekommenderar i sin rapport (Frankrike 2003) att en fbrsiktighetsstrategi tillåmpas for anvåndning av mobiltelefoner med motiveringen att det kan finnas hittilis otillråckligt kånda hålsoeffekter som kan hårrora från elektromagnetiska fait från mobiltelefoner. Dårfbr rekommenderar man ett fortsatt arbete med att minska de exponeringsnivåer som mobiltelefonanvåndare utsåtts for och att konsumentema informeras om vilka exponeringsnivåer de utsåtts for så att de kan fatta egna informerade beslut om sin anvåndning av mobiltelefon. Det franska hålsoministeriet har publicerat en broschyr om mobiltelefoner avsedd for allmånheten. Dår påpekas att det inte finns några vetenskapliga bevis for att anvåndning av mobiltelefoner utgor någon hålsorisk, men eftersom man heller inte helt kan utesluta detta så rekommenderar man anvåndning av en försiktighetsstrategi. I broschyren finns praktiska råd om hur man kan minska sin exponering vid anvåndning av mobiltelefon, t.ex. anvåndning av handsfree och undvikande av långa samtal (www.afsse.fr)
Den tyska strålskyddsmyndigheten, Bundesamt fur strahlenschutz, BfS, har gett ut ett informationsblad om olika sått att minska exponeringen vid anvåndning av mobiltelefon “Tipps zum Strahlenschuts beim telefonieren mit dem Handy” dår man dår man med motiveringen att det finns kunskapsluckor vad galler hålsorisker från elektromagnetiska fait från mobiltelefoner “Es gibt aber noch offene fragen uber die Gesundheitlichen Wirkungen der felder” visar på olika enkla sått att minska exponeringen vid samtal i mobiltelefon (Tyskland 2003).
I Norge har den ansvariga myndigheten, Statens strålevern, har gett ut broschyren “Mobiltelefoner og helse”(Norge 2004). Under rubriken “Anbefalinger” skriver man “Det vil tå mange år for man med sikkerhet kan avgore om de elektromagnetiske feltene utgjor en helserisiko for mennesker. Basert på muligheten for at slike nivåer likevel kan representere en potensiell risiko og hull i kunnskapen anbefales en fornuftig bruk av mobiltelefonen: kortere samtaler, kun nodvendige samtaler och bruk av “handsfree”-sett. Disse forholdregler anbefales särlig for barn”.
(Oplysninger er på vej.)
http://kollekolleparkendebat.wordpress.com/hareskovmastenhareskovmasten/
http://kollekolleparkendebat.wordpress.com/fiskeb%c3%a6kmastenfiskeb%c3%a6kmasten/
(Yderlige oplysninger er på vej.)
(Oplysninger er på vej.)
Byrådet I Gribskov kommune
Byrådsmøde mandag den 12-11-2007
Referat
Punkt 166. Maste- og antennepolitik for Gilleleje By
01.00P22 – 2006/00672
Sagsfremstilling
Arbejdet med maste- og antennepolitikken for Gilleleje by blev igangsat af Græsted-Gilleleje Byplanudvalg den 13.06.2006. Herefter besluttede Byplanudvalget den 03.10.2006 at afholde et borgermøde den 29.11.2006 omkring politikken.
Borgermødet gav dels input til indholdet af selve maste- og antennepolitikken, dels dannede det grundlaget for nedsættelsen af den arbejdsgruppe, der har deltaget i udarbejdelsen af politikken. Kommissoriet for arbejdsgruppen samt den endelige sammensætning af denne blev fastlagt af planudvalget den 24.01.2007.
Et forslag til en maste- og antennepolitik for Gilleleje by blev fremlagt for Gribskovs Planudvalg den 23.05.2007. Udvalget var indstillet på at anbefale vedtagelse af politikken, men ønskede, at en følgegruppe under Grundejerkontaktudvalget forinden blev hørt med henblik på at få brugt maste- og antennepolitikken for andre byer i Gribskov Kommune.
Følgegruppen afholdte et arbejdsmøde med administration den 16.08.2007, og fremlagde efterfølgende resultatet på Grundejerkontaktudvalgets møde den 20.09.2007. På mødet anbefalede følgegruppen, at Maste- og antennepolitik for Gilleleje By blev anbefalet overfor Planudvalget med bemærkning om, at der på denne baggrund udarbejdes en tilsvarende for Helsinge og Græsted efter samme principper. Grundejerkontaktudvalgtet tiltrådte følgegruppens indstilling og anerkendte gruppens arbejde.
Baggrunden for udarbejdelsen af maste- og antennepolitikken er dels udviklingen indenfor mobiltelefonien med dels den teknologiske udvikling fra 2.generationsteknologien (GSM systemet) til 3. generation (UTMS systemet), dels et stadig større antal brugere af mobiltelefoni, hvilket betyder, at der nu og indenfor den nærmeste fremtid er behov for et stadig tættere net. Et tættere net betyder opsætning af flere antennesystemer placeret tættere på hinanden. Antennerne kan enten være placeret på bygninger eller på forskellige typer af master.
Opsætning af antennesystemer, herunder også forskellige typer af master, ændrer på forskellig vis indtrykket af det bymæssige landskab, hvorfor der kan være nogle placeringer, der er mere hensigtsmæssige end andre.
Dette sammenholdt med forventningen om stadige ansøgninger om opsætning af antenner og master, har skabt et behov for klare retningslinier, der både giver den enkelte borger, de erhvervsdrivende, teleoperatørerne og Gribskov Kommune et fælles udgangspunkt for en dialog omkring antennesystemer og master. Disse retningslinier er sammenfattet i denne maste- og antennepolitik for Gilleleje by.
Politikken indeholder et afsnit med retningslinier for sagsbehandlingen, et afsnit der fokuserer på sagsbehandlingens form og forløb samt et afsnit der angiver principper for placeringer af antennesysterm og master i Gilleleje by. Endvidere vil maste- og antennepolitikken indeholde 5 bilag, der tilsammen giver en bredere indføring i lovgivningen og de mere tekniske sider af mobiltelefoni samt arbejdsgruppens kommissorium og medlemmer.
Retningslinjerne for sagsbehandlingen tager udgangspunkt i det rationale, at en forhåndsdialog imellem Gribskov kommune og ansøger vil betyde et bedre sagsbehandlingsforløb og i sidste ende et bedre resultat. Politikken beskriver elementerne i forhåndsdialogen og fastsætter retningslinierne til ansøgningens indhold.
Sagsbehandlingen er afstemt efter karakteren af det ansøgte. Maste- og antennepolitikken definerer derfor nogle forskellige kategorier af ansøgninger, der har hver sit nøje beskrevne sagsbehandlingsforløb, blandt andet hvad angår omfanget af orientering af naboer.
Der er i politikken opstillet generelle principper for placering af master og antennesystemer, desuden er Gilleleje by inddelt i zonerne ‘Erhvervsområder’, ‘By-, Bolig og sommerhusområder’ samt ‘Bevaringsværdigt bymiljø’. For disse zoner gælder der i tillæg til de generelle principper nogle mere specifikke principper, der tager hensyn til zonernes karakter.
Maste- og antennepolitikken er blevet udarbejdet i et tæt samarbejde mellem administrationen og den arbejdsgruppe, der blev nedsat på baggrund af borgermødet samt planudvalgsmødet den 24.01.2007. Arbejdsgruppen har været sammensat af borgere, en repræsentant fra Sammenslutningen af Græsted-Gillelejes Grundejere, en repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening, en repræsentant fra et mobiltelerådgivningsfirma, Bo Jul Nielsen og Alice Hansen samt to medarbejdere fra administrationen.
Der har ialt været afholdt 3 arbejdsgruppemøder med arbejdsgruppen i løbet af 1. og 2. kvartal 2007, hvor forskellige dele af politikken er blevet drøftet og nye input og ideer er fremkommet. Arbejdet er endvidere foregået i et løbende samspil med andre medarbejdere i administrationen, for derved at fastholde en dialog omkring ideer og input til politikken set i forhold til sagsbehandlingsmæssige og juridiske aspekter.
Administrationen anbefaler udvalget aktiv at få maste- og antennepoltikken sendt ud i offentligheden. Endvidere påtænkes der en evalueringsperiode for maste- og antennepolitikken fra november 2007 til juni 2008, hvorefter erfaringer fra administrationen samles op og drøftes med medarbejdere samt arbejdsgruppen med henblik på en eventuel tilretning af politikken.
Endvidere er det administrationens vurdering, at principperne bag maste- og antennepolitikken også ville kunne anvendes på andre af kommunens byer. Det er derfor administrationens anbefaling, at der udarbejdes zonekort for byerne Græsted og Helsinge i et videre samarbejde med følgegruppen under Grundejerkontaktudvalget, således at politikken kan udvides til også af omfatte disse byer. Administrationen ønsker tillige, at kunne skele til disse principper i maste- og antenneansøgninger, der berører andre byer end Gilleleje, Græsted og Helsinge i løbet af politikkens evalueringsperiode. Endvidere skal udvalget være opmærksomme på, at maste- og antennepolitikken for Gilleleje by ikke berører ansøgninger om opsætninger master og mobilantennesystemer i landzone.
Planudvalget samt følgegruppen under Grundejerkontaktudvalget har udtrykt ønske om, at der i tillæg til den ‘tunge’ politik udarbejdes et mindre hæfte, der i kort og tilgængelig form formidler de overordnede principper i politikken. Administrationen tilslutter sig dette forslag.
Lovgrundlag
Planloven
Byggeloven
Masteloven
Økonomi
-
Miljøforhold
-
Høring
Borgermøde den 29. november 2006
Bilag
Indstilling
Planudvalget har behandlet sagen i sit møde den 10-10-2007 og vedtog at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
Tidligere udvalgsbeslutninger
Planudvalgets beslutning den 10-10-2007:
Økonomiudvalgets beslutning den 29-10-2007:
Tiltrådt
Fraværende: Flemming Møller
Beslutning
Tiltrådt
Fraværende: Alice Hansen og Morten Jørgensen
KONTAKTPERSON: Jannik Ajslev <jea@mail.dk>
(Oplysninger er på vej.)
Go’ morgen – aftensmaden er serveret!
Frederiksborg Amts Avis skriver 31. oktober 2008:
”De borgere, der er tilmeldt Furesø Kommunes
madservice-ordning, må hellere stille vækkeuret.
Den frosne middagsmad kan komme
klokken halv otte om morgenen.”
Hvis man er gammel og svagelig i Furesø kommune
er det med at komme ud af fjerene fra morgenstunden,
hvis man er tilmeldt Furesø Kommunes såkaldte madserviceordning
for de ældre og får sin aftensmad leveret af Furesø kommune.
Fra 1. november 2008 leveres den frosne aftensmad nemlig …
KLOKKEN 07:30 om morgenen.
Det kalder de ældre-
”SERVICE”
Dybfrossen aftensmad frisk fra fad klokken halv otte om morgenen!
Værs’go’ å’ spis!
Og, jo, det er da en service,
at aftensmaden ikke allerede bliver leveret
klokken 05:30 om morgenen!
”- Det er, som om at frit valg og konkurrence mellem forskellige udbydere
overhovedet ikke eksisterer i Furesø Kommune,
siden at kommunen med et pennestrøg kan diktere,
at de svageste borgere bare skal stå stand by klokken 07.30.
<!–[if !supportLineBreakNewLine]–>
<!–[endif]–>
Den nye madservice blev indført netop for,
at borgerne kunne varme maden i ovnen og spise den,
når de havde lyst.
Til gengæld steg prisen fra 43 kroner til 59 kroner,
fordi byrådet havde vedtaget, at modtagerne skulle betale,
hvad maden kostede. Så ville kommunen betale for transporten.”
Det lyder næsten, som var det noget ”Plant- og Hyg-forvaltningen”
har fundet på. Man må sandelig stå tidligt op,
hvis man vil bide skeer med forvaltningen i Furesø kommune.
http://www.gucca.dk/musik/sample.php?type=1&ProductID=0000000000089061
Middagsmaden i Furesø kommune leveres iskold og ... kl. 07:30!
