Myndighedernes uansvarlighed

Hvem tør nu stole på Sundhedsstyrelsens forsikringer om,

at mobilmasternes stråling er ganske harmløs og

fuldkommen ufarlig?

Angående statsmyndighedernes uansvarlighed i sundhedsspørgsmål:

Topnyhed dr.dk/trekanten   –

Statspenge til Grindstedofre

Regeringen mener, at Grindstedværket svigtede sit ansvar over for de medarbejdere.

Skrevet af: Thomas Lykke Olesen

Statspenge til Grindstedofre

(DR 281008)

28. okt. 2008 12.12 Billund

Grindstedværket svigtede sit ansvar over for de medarbejdere, der arbejdede med kviksølv. Det fastslår beskæftigelsesministeren i en ny redegørelse.

- Det er en meget alvorlig kritik, der bliver rejst i redegørelsen, for de mennesker er rent ud sagt blevet behandlet helt uanstændigt af Grindstedværket.

Sådan siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på baggrund af den redegørelse, han har fået udarbejdet, og som netop er blevet offentliggjort. Ministeren er klar til at sikre kompensation til medarbejderne på værket med kviksølvskader, selvom deres sager er forældede.

Redegørelsen slår fast, at Grindstedværket svigtede sit ansvar over for de medarbejdere, der arbejdede i direkte kontakt med kviksølv i perioden 1962-1980.

Beskæftigelsesministeriet satte gang i redegørelsen, da det i sommer blev afsløret, at medarbejdere på det Danisco-ejede Grindstedværk blev forholdt oplysninger om kviksølvforgiftning.

Det viser sig nu, at Arbejdstilsynet kendte til de kritisable og sundhedsfarlige forhold på Grindstedværket, men det levede ikke op til sit ansvar. Fx blev der ikke givet påbud om at forbedre forholdene, og det burde være gjort, fremgår det i redegørelsen.

Redegørelsen konkluderer, at der er medarbejdere fra tiden i Grindsted, som har været udsat for massive koncentrationer af kviksølv, der kan have haft væsentlige konsekvenser for deres helbred.

Claus Hjort Frederiksen vil nu sikre, at medarbejderne får deres sager behandlet, selvom de ifølge lovgivningen er forældede. Samtidig kritiserer han, at Arbejdstilsynet dengang ikke reagerede tilstækkeligt konsekvent over for værket.

Myndighederne lader som om mobilstrålingen er harmløs og fuldstændig ufarlig.

Myndighederne lader som om mobilstrålingen er harmløs og fuldstændig ufarlig.

***

Soldater udsat for kræft-stråling i 26 år.

Soldater udsat for kræft-stråling i 26 år.

***

Udgivet i:  on 30. oktober 2008 at 18:34 Comments Off

Modtryk mod master

Stiagermastgruppen har fremstillet et antal plakater til brug for kampen mod opstillingen af en 38 meter høj mobilsendemast på adressen Stiager 8 i Værløse.

Plakaterne kan under respekt for Stiagermastgruppens ophavsret fritanvendes af andre grupper eller personer, der arbejder for sagen.

***

Furesø kommunes masteplaner

Furesø kommunes masteplaner

***

Stiagermasten fik et knæk

Stiagermasten fik et knæk

***

Ingen mobilsendemaster, hvor der er børn

Ingen mobilsendemaster, hvor der er børn

***

Skal DIT barn være en forsøgskanin

Skal DIT barn være en forsøgskanin

***

Mobilstråler er ikke farlige for computer-mus

Mobilstråler er ikke farlige for computer-mus

***

Rygning m.m. var også engang "uskadeligt"

Rygning m.m. var også engang

***

En strålende fremtid i Furesø kommune

En strålende fremtid i Furesø kommune

***

Stiagermasten fik et ordentligt knæk den 11.8.2008

Stiagermasten fik et ordentligt knæk den 11.8.2008

***

Mobilstråler kan da ikke skade, vel?

Mobilstråler kan da ikke skade, vel?

***

Sandheden er så skræmmende, at den må holdes hemmelig

Sandheden er så skræmmende, at den må holdes hemmelig

Udgivet i:  on 28. oktober 2008 at 17:17 Comments Off

Genbrugs-pladsen

Her kan brugerne bringe annoncer for køb og salg af deres varer m.m.

NET-CENTRUM

Her kan borgerne lægge besked til hinanden:

BESKED-annonce.

BESKED-annonce.

 

 
   

KØBES:

KØBS-ANNONCE

KØBS-ANNONCE

SÆLGES:

Salgsannonce.

Salgsannonce.

 

GIVES VÆK:

http://kollekolleparkendebat.wordpress.com/category/jesper-bachs-l%c3%b8gnehistorier/

Udgivet i:  on 27. oktober 2008 at 00:01 Skriv en kommentar
Tags: , ,

ICNIRP

ICNIRP

ICNIRP beskæftiger sig med ikke-ioniserende stråling

ICNIRP beskæftiger sig med ikke-ioniserende stråling

SATZUNG DER ICNIRP Präambel

Am 20. Mai 1992 wurde in Montreal (Kanada) von der Generalversammlung der International Radiation Protection Association – IRPA – eine Satzung (Charter) verabschiedet, in der die Tätigkeit der International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection – ICNIRP (im Folgenden „die Kommission” genannt)- definiert und ihre Beziehung zur IRPA geregelt ist. Diese Charter sieht vor, dass ihr Inhalt nur mit Zustimmung von zwei Dritteln der Kommissionsmitglieder und zwei Dritteln der Mitglieder der Generalversammlung der IRPA geändert werden kann.
Die Kommission wurde als unabhängige, neutrale wissenschaftliche Kommission gegründet die ihre Schlussfolgerungen und Empfehlungen ausschließlich auf etablierten wissenschaftlichen Prinzipien gründet. Diese Unabhängigkeit muss erhalten bleiben.
Die Kommission ist in Übereinstimmung mit der Charter eine gemeinnützige wissenschaftliche Einrichtung. Sie soll als Idealverein Rechtsfähigkeit erlangen.

ICNIRP's charter er på Internettet tilgængeligt på 2 sprog - ysk og engelsk.

ICNIRPs charter er på Internettet tilgængeligt i 2 skikkelser - på tysk og engelsk.

§1 Name, Sitz
(1) Der Verein führt den Namen “International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection”. Er soll in das Vereinsregister eingetragen werden; nach der Eintragung lautet der Name: “International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection e.V.”

(2) Die Kommission hat ihren Sitz in D-85764 Oberschleißheim-Neuherberg bei München.

§2 Zweck, Gemeinnützigkeit
1) Zweck der Kommission ist es, den Schutz vor nichtionisierenden Strahlen zum Nutzen von Mensch und Umwelt weiterzuentwickeln und insbesondere
- unmittelbar selbst wissenschaftliche Schutzkriterien zu entwickeln,
- wissenschaftliche Leitlinien und Empfehlungen zum Schutz vor der Exposition mit nichtionisierenden Strahlen zu erarbeiten,
- wissenschaftliche Vortrags- und Lehrveranstaltungen durchzuführen,
- wissenschaftliche Strahlenschutzwerke herauszu-geben,
- Fachkreise und die Öffentlichkeit über den Schutz vor nichtionisierenden Strahlen aufzuklären.
Die Kommission führt die zuvor vom International Non-Ionizing Radiation Committee (INIRC) der IRPA durchgeführte Tätigkeit in der gleichen Weise kontinuierlich fort.
(2) Die Kommission verfolgt ausschließlich und unmittelbar gemeinnützige Zwecke im Sinne des Abschnitts “Steuerbegünstigte Zwecke” der Abgabenordnung.
(3) Die Kommission ist selbstlos tätig; sie verfolgt nicht in erster Linie eigenwirtschaftliche Zwecke.
(4) Mittel der Kommission dürfen nur für die satzungsmäßigen Zwecke verwendet werden. Die Mitglieder erhalten keine Zuwendungen aus Mitteln der Kommission.
(5) Es darf keine Person durch Ausgaben, die dem Zweck der Kommission fremd sind, oder durch unverhältnismäßig hohe Vergütungen begünstigt werden.

§3 Definitionen

(1) Nichtionisierende Strahlen (NIR) umfassen:
- Elektromagnetische Strahlen und Felder mit Wellenlängen von 100 Nanometer oder mehr, oder Frequenzen von 0 – 3 PHz ( 0 – 3×1015 Hz) und beinhalten statische elektrische und magnetische Felder, niederfrequente Felder, Hochfrequenz-Felder (einschließlich Mikrowellen), Infrarot, sichtbare und ultraviolette Strahlung,
- akustische Felder mit Frequenzen über 20 kHz (Ultraschall) und mit Frequenzen unter 20 Hz (Infraschall).

§4 Aktivitäten
(1) Der Tätigkeitsbereich der Kommission umfasst:
- Analyse physikalischer Eigenschaften der nichtionisierenden Strahlen (NIR) und Berichte über biologische Wirkungen einer Exposition mit NIR;
- Empfehlungen der geeigneten Terminologie, Größen, Einheiten und Meßmethoden;
- Entwicklung von Schutzkriterien;
- Empfehlung von Schutzsystemen gegen nichtionisierende Strahlen einschließlich der geeigneten Expositionsgrenzen;
- Herausgabe von Leitlinien für den Schutz von Berufstätigen, Bevölkerung, Patienten und der Umwelt;
- Herausgabe von Stellungnahmen, Empfehlungen oder Veröffentlichungen zu ausgewählten Themen, einschließlich der Berichte über die Anwendung der Empfehlungen der Kommission;
- Sammlung von und Berichte über Informationen und Koordinierung von Studien;
- Initiierung von und Teilnahme an Lehr – und Forschungsprogrammen, und
- Verfolgung jeglicher anderen Aktivitäten zur Durchführung der Arbeit der Kommission.
(2) Bei der Erarbeitung von Empfehlungen beachtet die Kommission die Prinzipien, auf denen Schutzmaßnahmen begründet sein können, wobei die Zuständigkeit, geeignete Regeln und Anwendungsvorschriften zu erstellen, den verschiedenen internationalen und nationalen Behörden bzw. Institutionen überlassen bleibt.
(3) Die Kommission kann Ausschüsse und/oder Arbeitsgruppen bilden, wenn sie dies zur Durchführung ihrer Funktionen für notwendig erachtet. Es sind Regelungen für die Arbeit der Ausschüsse festzulegen.
(4) Die Kommission wird sich um Verbindungen mit internationalen und nationalen Organisationen bemühen, die für den Schutz vor nichtionisierenden Strahlen verantwortlich sind. Sie wird, wo es möglich und für alle von Vorteil ist, mit internationalen nichtstaatlichen Organisationen einschließlich der ICRU und ICRP, sowie mit den internationalen staatlichen Organisationen einschließlich der Organisationen der Vereinten Nationen WHO, ILO, IAEA, UNEP und der EG-Kommission zusammenarbeiten. Die Zusammenarbeit mit anderen Organisationen für Normung und Standardisierung sowie mit wissenschaftlichen Vereinigungen im Bereich der nichtionisierenden Strahlen wird fortgesetzt.

ICNIRP fra München skal til Rio for af få bedre overblik over forekomsten af leukemi hos børn.

ICNIRP fra München skal til Rio for af få bedre overblik over forekomsten af leukemi hos børn.

ICNIRP undersøger i år den øgede forekomst af leukemi blandt børn.

icnirp-2

icnirp-2

Konference i Rio

Konference i Rio

Det virker ikke overbevisende, at medlemmerne af “den fattige organisation” i München absolut må helt til Rio i Brasilien for at holde en 3 dages konference om den tiltagende hyppighed af leukemi hos børn.

Kayla del Rio

Kayla del Rio

ICNIRP

Forklaring herpå udbedes! Muito obrigados !

Kayla del Rio. På kanten af de internationale grænseværdier?

Kayla del Rio. På kanten af de internationale grænseværdier?

“All details concerning the Workshop will be available here shortly.”

KILDE: http://www.icnirp.de/

***

(Denne side er optimeret for Mozilla Firefox-browseren.)


ICNIRP-konferencen er nu endt - og når enden er god er alting godt.

ICNIRP-konferencen om leukemi hos børn og ikke-ioniserende stråling er nu kommet til vejs ende.

ICNIRP-konferencen i Rio er nu endt - og når enden er god er lating godt!

***

***

Lichtenstein sænker sine “internationale”

grænseværdier til 1/10:

http://videos.next-up.org/SfTv/Liechtenstein/AdoptsTheStandardOf06VmBioInitiative/09112008.html

Hvis du ikke kan afspille FLV-filer, så skriv til

kollekolleparkendebat@gmail.com

og bestil en gratis fil-konvertering til WMV eller MP4-format.

Udgivet i:  on 26. oktober 2008 at 19:18 Comments Off
Tags:

De “internationale grænseværdier”

De “internationale” grænseværdier

Når talen falder på mobilstrålingens skadelige virkninger, så fremhæver man altid fra myndighedernes og 3G-firmaernes side, at man skam overholder de “internationale” grænseværdier ICNIRP.

Sandheden er imidlertid at disse grænseværdier, der anbefales af EU slet ikke er så “internationale”, som de gøres til, at de er fastsat nogenlunde på samme uvidenskabelige måde, som Susanne “smør fyrre” Bjerrehus trak nummer-kugler op af en pneumatiseret plasticspand i et TV-show for nogle år siden, dvs. efter “Monte Carlo-metoden”. De er ligeså videnskabeligt rigtige, som hvis man snurrer et lykkehjul rundt, og vælger det nummer de lander på.

Susanne Bjerrehus

Susanne Bjerrehus

Værdierne skal tilsigte, at beskytte mennesker mod uheldige virkninger af elektromagnetisk felter, som varmer kroppen – herunder vor hjerne op.

JyllandsPosten 23. okt 2003 kl. 12:45 (uddrag)

Dansk grænse for mobilstråling højere end Kinas (JP 231001)

De danske værdier for, hvor meget stråling en mobilmast må afgive, er hundrede gange højere end de tilsvarende værdier i Rusland, Kina og Italien.

Af Sisse K. Ibsen

‘Mange undersøgelser og forsøg har vist, at de biologiske effekter optræder ved meget lavere værdier (end de danske, red.)’, siger en strålingsforsker. – Foto: Martin Zakora

Mobil stråling

Strålingen fra en mobiltelefon og fra mobiltelefonmaster er elektromagnetiske felter. Det kaldes stråling, men er radiobølger. Når man taler i mobiltelefonen, sendes radiosignaler mellem mobiler og master. Det danner såkaldte radiofrekventer elektromagnetiske felter både omkring mobilmasten og omkring spidsen på antennen på den enkelte mobiltelefon.

I feltet dannes varme, der påvirker hjernens celler, mens man taler. Kræftens Bekæmpelse vurderer i lighed med andre, at strålingen fra selve mobiltelefonen påvirker mennesker mere, end strålingen fra master gør.

Vil man have en mobiltelefon med lav stråling, skal man kigge efter en model med lav såkaldt SAR-værdi (Specific Absorption Rate). Man skal også kigge efter en model med ekstern antenne, så antennens spids befinder sig så langt fra hjernen som muligt.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Danske grænseværdier for mobiler stråling er for høje.
Det mener flere strålingsforskere, der vurderer, at grænseværdien ikke tager højde for, hvornår strålingen har biologiske og dermed måske sundhedsmæssige effekter.

Den danske grænse for lovlig mobilstråling ligger på 10.000 milliwatt stråling per kvadratmeter. I Kina, Rusland og Italien har man valgt at sætte grænseværdien 100 gange lavere end i Danmark. I Schweiz er værdien endnu lavere sat.

Effekter skal undersøges
»Mange undersøgelser og forsøg har vist, at de biologiske effekter optræder ved meget lavere værdier (end de danske, red.)«, siger strålingsforsker Sianette Kwee, medlem af EU’s udvalg for mobilstråling til morgenavisen Jyllands-Posten.
Hun bakkes op af andre internationale forskere, der ifølge avisen ligeledes mener, at de internationale grænseværdier, som Danmark følger, ikke kan bruges som sundhedsmæssig målestok.

Grænseværdierne skal forestille, at angive den maksimale strålebelastning vi kan tåle, men det giver overhovedet ingen idé om mobilsendemasternes sundhedsskadelighed, at fortælle at antennernes stråling “ligger langt under de internationale grænseværdier”, fordi disse grænseværdier er værdier for den samlede stråling fra de elektromagnetiske felter (EMF), som man antager, at vi kan tåle. Den samlede stråling kommer fra radio- og TV-sendere, mikroovne, transformatorer, mobiltelefoner osv. Mobilsendemastens egen stråling kan derfor godt være langt under “de internationale grænseværdier”, selvom folk i mastens nærhed befinder sig i et område, hvor summen af strålebelastningen er langt højere end “de internationale grænseværdier”.

Desuden er der endnu ingen der kender de skadelige langtidsvirkninger af 3G-antennernes bestråling. ICNIRP-grænseværdierne refererer jo blot til varme-effekten af de elektromagnistiske felter, der skabes omkring masterne. Men de vidrører ikke alle andre skadelige effekter, som måtte være resultatet af påvirkningerne fra mobilsendemasternes 3G-antenner. Og erfaringerne fra de steder, hvor mobilsendemaster har været opstillet i nogle år tyder på, at der faktisk, selvom antennerne i masten er “langt under de internationale grænseværdier” forekommer en hel række sundhedsskadelige virkninger i nærheden af de opstillede mobilsendemaster.

Hvis det desuden viser sig, at teleindustrien selv har haft indflydelse på “de internationale grænseværdier” eller har været med til at udforme dem eller fastsætte ændringer i dem, så er det jo næsten som at sælge elastik i metermål.

Faldende huspriser i Værløse

I Furesø Avis skriver journalist Morten Timm bl.a.:

Huspriserne rasler ned i Furesø
Mange boligejere i Furesø kan vinke farvel til omkring en halv million kroner. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris er faldet med 10,3 procent, viser nye tal

 

  Bor du i Furesø Kommune og sidder i et hus på 150 kvadratmeter. Så kan du godt nedskrive din boligs værdi med 423.600 kroner.
Boligpriserne i Nordsjælland rasler ned, og i Furesø Kommune lyder prisfaldet på 10,3 procent for tredje kvartal 2008 i forholdt til samme periode sidste år. Det viser de seneste tal for Realkreditrådet.
Hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris i tredje kvartal 2007 var 27.483 kroner i Furesø, er den nu faldet til 24.659 kroner. Det udløser et værditab på 423.600 kroner for et gennemsnitshus på 150 kvm.

Morten Timm

BRF-kredit angiver følgende udvikling for huspriser i Furesø-kommune:

Udvikling i huspriserne i Furesø kommune

Udvikling i huspriserne i Furesø kommune

Prisfaldet fra II. kvartal 2008 til III. kvartal 2008

(dvs. før den internationale finanskrise)

angives af BRF-kredit til:

Prisfal i III. kvartal

Prisfal i III. kvartal

 

Senest opdateret 26.10.08.

KILDER: Furesø Avis og BRF-kredit.

Rock og kunst mod Stiagermasten

Download til senere og se

Kunst og rock mod Stiagermasten

i Bymidten, september 2008.

rock-mod-stiagermasten

Dette er en PowerPoint-fil, som det tager

nogen tid at overføre – og for at skifte scenerne

skal man klikke på skærmen med musen.

Mobiltelefoni facts.

Mobiltelefoni facts.
Mobiltelefoni facts.

***

Electromagnetical fields fact-sheet (EMF-factsheet).
Electromagnetical fields fact-sheet #1 (EMF-factsheet p.1 of 2).

***

Electromagneical fields fact-sheet #2 (EMF-factsheet p.2 of 2).

Electromagneical fields fact-sheet #2 (EMF-factsheet p.2 of 2).

Electro-sensitiv?

 

Er du electro-sensitiv?

Electro-sensitivitet.

Electro-sensitivitet.

Udgivet i:  on at 01:07 Comments Off

TDC opsætter mikrocentraler i Værløse

TDC opsætter mikrocentraler i Værløse og Farum

‘Beboere i både Værløse og Farum kan se frem til både hurtigere bredbånd og tv via nettet, når TDC om et par måneder sætter en ny mikrocentral i drift’, skriver Furesø Avis 24.10.2008.

Der skal lægges et fiberkabel for at forbinde mikrocentralen med TDC’s store transmissionsnet.

Ifølge avisen gavnet det bl.a. området omkring Kirke Værløse og området ved Rytterhaven i Farum.

TDC praler med hastigheder på op til 50 Mbit/s over korte afstande og hastigheder på f.eks. 10 Mbit/s up- og download.

Blandt de nye muligheder er TDC TV, hvor tv-signalet sendes via en bredbåndsforbindelse.

Som abonnement kan man få adgang til det samme store udbud af tv-kanaler, som man kender det fra kabel-tv nettet.

Afhængigt af bredbåndsforbindelsen skulle det også blive muligt at modtage tv i HD-kvalitet.

Ole Madsen, leder af TDC-butikken i Farum, karakteriserer det som ‘en fremtidssikret løsning, der kombinerer både tv, bredbånd og telefoni, og så slipper man for at have en parabolantenne til at hænge på taget eller gavlen’ -

Og måske kan vi, der bor omkring Stiager-området, også en dag slippe for truslen om at skulle se på og blive bestrålet af en 38 meter høj mobilsendemast!

Det burde Furesø Avis journalister nok interessere sig lidt mere for.

 

Trafiksikkerhed i lokalområdet

På grundejerforeningen Kollekolleparkens generalforsamling 20. oktober 2008 rejstes to spørgsmål angående trafiksikkerhed og oversigtsforholdene i lokalområdet – et vedrørende Skolekrogen nord-ende, og et vedrørende Skolekrogens sydende. Grundejerforeningens bestyrelse har endnu ikke udsendt eller publiceret noget referat af generalforsamlingen.

Derfor giver kollekolleparkendebat her et kort resume af disse vigtige trafiksikkerheds-emner:

Vær forsigtig ved indkørsel fra Skovlinjen på Skolekrogen - oversigtsforholdene i "knækket" er på grund af beplantningen i grundejernes hegn mod Skolekrogen så dårlige, at cyklende, gående og legende børn risikerer at blive påkørt i svingene, hvis de krydser eller færdes på Skolekrogen.

Vær forsigtig ved indkørsel fra Skovlinjen på Skolekrogen.

I “knækket” på Skolekrogen (høje numre) er oversigtsforholdene for bilister, der kører ind på Skolekrogen fra Skovlinjen – og bilister, der kører fra Skolekrogen og ud mod Skovlinjen, på grund af grundejernes høje hegn mod vejen, så ringe, at cyklende eller gående børn, der færdes på – eller krydser – vejen risikere at blive påkørt med stor risiko for alvorlige følger. Kolleparkendebat opfordre alle til yderst forsigtig kørsel i “knækket”, grundejerne til at beskære deres oversigtsbegrænsende hegn af hensyn til trafiksikkerheden og børn på vej til skole til at holde længst muligt til højre vejen – samt at undlade at krydse vejen i “knækket”.

1. Vedrørende Skolekrogens nord-ende.

Flere grundejere ønskede at beplantningen på Skolekrogens dobbelt-knæk (ved de høje numre) ved tilkørslen til Skovlinjen blev klippet ned i “knækkene”, således at der blev bedre oversigt for bilister, skulle ud eller ind ad Skolekrogen. Beboerne forslog markering i vejmidten med en hvid stribe eller med “midterlinjesøm”. Bestyrelsen viste ringe eller ingen interesse for at gøre noget ved beboernes ønsker.

Det er i øjeblikket umuligt for bilister, at se legende og cyklende børn i og omkring de to knæk, når man kører ind på eller ud fra Skolekrogen i dens nord-ende. Det er bedre at forebygge trafikulykker på dette sted – end at vente og se tiden an til der kommer et trafikdrab på stedet!.

*

Skolekrogens syd-ende.

Skolekrogens syd-ende.

2. vedrørende Skolekrogens syd-ende.

Flere grundejere ønskede at bestyrelsen skulle vise større aktivitet omkring det farlige kryds Skolekrogen/Kollekollevej. Bestyrelsen viste ringe eller ingen interesse for at gøre noget ved beboernes ønsker. Bestyrelsen henholdt sig blot til, at kommunen p.g.a. den dårlige økonomi havde sparet sikkerheden væk.

Kollekollevej

Kollekollevej

Uheldsstatistik

Uheldsstatistik

Udgivet i:  on 25. oktober 2008 at 14:03 Comments Off
Tags: , ,

Global modstand mod mobilmaster

Mobiloperatørerne og mobiltelefonselskaberne

har i årevis gennemført en aggressiv markedsføring

af 3G-mobiltelefoner og ‘mobilt bredbånd’.

Der viser sig nu en nærmest global modstand mod

mobilmaster og mobilantenner.

Mastediktaturet møder nu modstand!

Mastediktaturet møder nu modstand!

Også i Danmark breder modstanden sig nu.

*

Protester mod mobilmast bliver

hørt (DR 060608)

06. jun. 2008 13.42 Esbjerg  Erik Larsen

Det hjalp tilsyneladende at protestere mod en planlagt mobilmast i Sønderiis

Protesterne fra beboere i Sønderriis i Esbjerg mod en 36 meter høj Sonofon mobilmast ser ud til at blive hørt.

-Jeg vil på udvalgsmødet i eftermiddag bede om at få sagen udsat. Samtidig vil jeg bede forvaltningen finde en anden placering. Den må vi så drøfte med Sonofon, siger formanden for Esbjergs Plan & Miljøudvalg, Freddie Madsen til dr.dk/esbjerg.

Baggrunden er massiv modstand blandt naboerne imod den planlagte mobilmast. 308 borgere i Sønderriis har skrevet under på en protest mod placeringen og opstillingen af masten.

Arbejdet var ellers gået igang og de første  buske i området fjernet efter at kommunen tidligere har sagt god for mobilmastens placering.

- Men nu stiller vi sagen i bero, indtil vi har et forslag til en ny placering. Vi er nemlig ifølge lovgivningen forpligtet til at finde en placering, så beboerne undgår ikke, at der på et tidspunkt kommer en mast et eller andet sted i området, siger Freddie Madsen.

KILDE: http://www.dr.dk/Regioner/Esbjerg/Nyheder/Esbjerg/2008/06/06/06134049.htm

Massiv modstand mod mobilmast

(DR 060608)

06. jun. 2008 08.33 Esbjerg   Skrevet af: Rasmus Poulsen Larsen

Der er massiv modstand blandt naboerne imod at opstille en mobilmast i Sønderris i Esbjerg.

Ialt har 308 borgere skrevet under på en protest mod opstillingen af den 36 meter høje mast, der skal bruges af Sonofon.

Opstillingen af masten var ellers i offentlig høring sidste år uden at det gav anledning til protester. Derfor fik Sonofon grønt lys af kommunen. Men da byggemodningen af grunden gik i gang, kom protesterne fra borgerne i Sønderris.

Plan & Miljøudvalget i Esbjerg skal i dag tage stilling til byggeriet på ny. Indstillingen fra forvaltningen er, at byggeriet må fortsætte som planlagt – ellers risikerer kommunen et erstatningskrav fra Sonofon.

*

Freden kan sænke sig i mastekrigen i Silkeborg (DR 280208)

28. feb. 2008 14.15 Silkeborg   Skrevet af: Asger Rosenberg

Mastekritisk Forening er glad for, at en privat skovejer har tilbudt at stille et areal til rådighed for en ny mobilmast. På den måde kan villakvartererne omkring Dalvejen og Højmarksvænget slippe for at få den høje mast som nabo.

Mastekritisk Forening er glad for, at en privat skovejer har tilbudt at stille et areal til rådighed for en ny mobilmast. På den måde kan villakvartererne omkring Dalvejen og Højmarksvænget slippe for at få den høje mast som nabo.

- Derved vil den lokale mastesag få en lykkelig udgang for alle parter. Beboerne kan ånde lettet op, og plan- og miljøudvalget slipper for en ny proteststorm, siger formanden  for Mastekritisk Forening, Christian Nolsøe Nielsen.

Foreningen har igennem længere tid prøvet på forhindre, at en ny 48 meter høj mast bliver stillet op i villakvarteret.

KILDE: http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/Silkeborg/2008/02/28/140143.htm

*

Protester mod mobilmast virker (DR 040308)

04. mar. 2008 13.13 Hjørring  Skrevet af: Søren Flytkjær

Protester fra borgere har fået politikerne i Hjørring til at sparke planen om at opføre en 3G mast i Sct. Knudsby i Hjørring til hjørnespark. Men borgerne er langt fra trygge over, om slaget er vundet.

Politikerne i plan- og miljøudvalget valgte i går at sende forslaget tilbage til forvaltningen med besked om at finde andre mulige placeringer.

242 borgere med Tina Geertsen i spidsen har skrevet under på protesten.

- Det er dejligt, at vi bliver hørt, men vi føler os ikke overbeviste om, at vi vinder den her sag, siger hun.

Beboerne utilfredshed skydes både at den 42 meter høje mast skal stilles op i et rekreativt område og bekymringen for strålingsfare.

KILDE: http://www.dr.dk/Regioner/Nord/Nyheder/Hjoerring/2008/03/04/130616.htm

*

Furesø kommunes masteplaner fik to knæk:

Ingen mast på Stiager – og

ingen mast i Hareskov by.

***

***

Ingen mobilmaster nær børn og i boligområder

Ingen mobilmaster nær børn og i boligområder

Stiagermast-sagen i Furesø kommune, 2007-2008

Ifølge Furesø kommunes manipulerede og censurerede version

Mastesagen på Skovlinien – ved Værløse Idræstanlæg

(Stiagermast-sagen)

Foreløbig orientering om sagen om en 30 m høj rørmast til mobiltelefoni.

I topmenuen under politik kan du finde et link til Politiker Web, hvor du kan læse dagsordner fra blandt andet Planudvalget, som har behandlet denne sag den 14. januar 2008 og den 11. august 2008.

Den politiske behandling - generelt

Det er Forvaltningen for Plan og Byg der sørger for, at sagen er belyst og relevante oplysninger er inddraget. Planudvalget har kompetencen til at beslutte mastens placering.
Hvis Planudvalget ikke følger forvaltningens indstilling til placering af masten, bliver sagen afsluttet. Ansøger kan herefter søge om at placere masten et nyt sted, hvorefter Forvaltningen igen indleder en ny sagsforberedende proces.

Kort om sagsforløbet

  • Forvaltningen for Plan og Byg modtog dem 18. september 2007 en ansøgning om masten placeret på sportsarealet  ved børneinstitutionen.
  • Sagen var i naboorientering i december 2007.
  • Sagen blev den 14. januar 2008 forelagt Planudvalget, der dels udpegede en ny mulig masteplacering ved klubhuset, dels bemyndigede forvaltningen til at kontakte et konsulentfirma med henblik på at få udarbejdet en teknisk analyse af de aktuelle strålingspåvirkninger på forskellige positioner i området. Den tekniske analyse er udarbejdet i marts 2008, og den hedder “Estimering af maksimal radiofeltstyrke omkring påtænkt TDC Mobil telestation “Skovlinien”.
  • Sagen med den nye placering var i naboorientering i maj 2008.
  • Planudvalget behandlede igen sagen den 11. august 2008, hvor udvalget ikke imødekom forvaltningens instilling om at placere masten ved klubhuset. Udvalget tilkendegav samtidig, at mulige placeringer kunne være ved Værløse Hallerne, ved alléen mellem de to boldbaner eller ved skovarealet øst for Skovlinien.
  • P.t. har Forvaltningen ikke modtaget en ny ansøgning med en alternativ placering

Se enkelte dokumenter i sagen under relevente filer.

» Borgernes interesse i sagen

KILDE:  http://www.furesoe.dk/BoligByggeriOgFlytning/PolitikkerMaster/MastPaaSkovlinien.aspx og

http://www.furesoe.dk/BoligByggeriOgFlytning/PolitikkerMaster/MastPaaSkovlinien/BorgernesAktindsigt.aspx

*

Mastesagen ved Hareskov Station

Furesø Kommune modtog den 25. april 2008 en ansøgning om at opstille en 42 m høj rørmast til mobiltelefoni ved stationen i Hareskovby. Ansøgningen medførte mange protester, hvorfor sagen blev forelagt Planudvalget den 6. marts 2007. På hjemmesidens forside kan du i højre side finde et link til Politiker Web, hvor du kan læse dagsordner fra de forskellige udvalg.

Planudvalget bemyndigede Forvaltningen til at etablere en dialog med naboer og Grundejerforening. Denne dialogen blev foretaget i samarbejde med Hareskovby Medborgerforening og Borgergruppen og resulterede i et notat af 30. september 2007. I notatet indgår en vurdering af egnetheden af mobilpositionen. Du kan læse notatet og vurderingen under relevante filer.

Kommunen har i øvrigt tidligere modtaget en ansøgning om en mobilmast placeret i samme område, som ikke blev opført.

Relevante filer

» Notat om mobildialogen i Hareskovby Nord (570 KB) [pdf] pdf ikon » Mobilposition ved Hareskovby Station – vurdering af egnethed (3,08 MB) [pdf] pdf ikon

Udgivet i:  on at 11:50 Comments Off
Tags:

Sidste nyt – direkte til din computer.

Demokrati - er det så svært?

Demokrati - er det så svært?

Vil du holde dig ajour (på nudansk ‘up-to-date’) med de emner,

som netop nu er aktuelle i debatten her

blandt vore grundejere, så har du nu to muligheder:dugfriste-nyheder?

 

Kollekolleparken DEBAT mener, at en hjemmeside ikke behøver,

at være “pæn”, for at være interessant, at læse -

og at debat ikke behøver, at være kedelig for at være læseværdig.

Snork, snork ... zzzz!

Snork, snork ... zzzz!

I nogle grundejreforeningsbestyrelser mener man,

at man får den bedste debat, ved at lukke munden

på de øvrige medlemmer.

Ikke mindst de medlemmer,

som tillader sig,

at mene noget helt andet

end bestyrelsen.

Bestil nyhedsbrevet her.

Husk at skrive navn og adresse i mailen.

Eller send en mail til:

kollekolleparkendebat@gmail.com

Deltag i afstemningen

(tryk på poll/vote nedenfor):

 

Udgivet i:  on 24. oktober 2008 at 10:40 Comments Off

Mobilmaster er miljøforurening.

Mobilmaster er en miljøforurening.

Strålingen er sundhedsskadelig.

En mast på 38 meter i et lavt bebygget villakvarter

kan ses på mere end 1000 meters afstand.

Tingmosemasten #1. Masten kan tydeligt ses på 1000 meters afstand.

Tingmosemasten #1. Masten kan tydeligt ses på 1000 meters afstand.

Indenfor en afstand af 5-600 meter virker den

ligefrem generende og forstyrende i landskabet.

Tingmosemasten #2.

Tingmosemasten #2.

Hvem vil gerne have en mobilsendemast i sin baghave?

I hvert tilfælde ikke køber, når huset skal sælges en dag!

I en afstand af 0-300 meter er en mobilmast "en øjenbæ".

I en afstand af 0-300 meter er en mobilmast

Tingmosemasten #4. En hæslig gittermast.

Tingmosemasten #4. En hæslig gittermast.

De(n) tilknyttede ‘teknik-hytte(r)” støjforurener og

skæmmer, som er stor massiv klods i landskabet.

Teknikhytter.

Teknikhytter.

Mastelovens tilblivelse.

Masteloven blev til via en ‘konspiration’ mellem 3G-selskaberne, den private forening “Kommunernes Landsforening”, indenrigsministeriet og videnskabsminister Helge Sander.

Videnskabsminister Helge Sander.

Videnskabsminister Helge Sander.

Det er uvist hvor meget Helge Sander fattede af, hvad der foregik – men med videnskabsministerens demokratiforståelse i baghovedet, så er det ikke underligt, at Masteloven har fået det indhold, som den har.

***

Videnskabsministerens brev til kommunerne

Videnskabsministerens brev til kommunerne af 7. november 2003.

Brev af 7. november 2003 fra videnskabsminister Helge Sander

til landets kommunalbestyrelser vedr. mobilmaster m.m.

 

 

7. november 2003

 

Til samtlige kommunalbestyrelser

De seneste uger har der i pressen været en del omtale af eventuelle sundhedsmæssige risici forbundet med stråling fra antenner til 3G-mobilkommunikation. Det har givet anledning til bekymring i befolkningen. Enkelte kommuner har ifølge pressen sat behandling af sager om tilladelse til mobilmaster og -antenner i bero.

De involverede ministerier og Kommunernes Landsforening har på den baggrund drøftet behovet for styrket information omkring de sundhedsmæssige forhold og lovgivningsmæssige rammer for opsætning af mobilmaster og -antenner, og har i den forbindelse aftalt, at følgende udsendes til samtlige kommuner.

I mødet deltog tillige Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte i juni 2003 “Redegørelse om sundhedsmæssige forhold vedrørende radiobølger i mobilnet”. Konklusionen i denne redegørelse om, at “de undersøgelser, der er gennemført indtil nu, har ikke dokumenteret en klar sammenhæng mellem påvirkning fra radiobølger og forekomst af sygdom” gælder stadig. Se i øvrigt nedenfor, hvorledes Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen foretager vurdering af nyere forskningsresultater.

I hele EU og dermed også i Danmark gælder en række såkaldte væsentlige krav, som alt radioudstyr skal opfylde med henblik på at beskytte brugernes og andre personers sundhed og sikkerhed. Konkret er disse krav en afspejling af anbefalinger fra International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) om bestemte grænseværdier for udstråling. Kravene gælder også for radioudstyr til 3G-mobilkommunikation. Alt udstyr skal leve op til disse krav.

Sundhedsstyrelsen rådgiver Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om sundhedsmæssige aspekter vedr. antenner til mobilkommunikation. Sundhedsstyrelsen har over for ministeriet oplyst følgende:

“Når man anvender en teknologi som mobilantenner, kan energi fra radiobølgerne ikke helt undgå at kunne give anledning til nogle påvirkninger af menneskekroppen, herunder i form af varme hvis kroppen er indtil få meter fra kilden.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at den samlede aktuelt veldokumenterede viden ikke giver sundhedsfaglig baggrund for at ændre de grænseværdier, som den internationale kommission, ICNIRP, har fastlagt. Disse grænseværdier er baseret på, at varmepåvirkning skal undgås.


Sundhedsstyrelsen følger løbende de forskningsresultater, der publiceres internationalt på området, samt de vurderinger der foretages af den internationale kommission, ICNIRP. Da emnet er lige så aktuelt for lande, vi kan sammenligne os med, bør forskning i Danmark koordineres med forskning i andre lande, og ekspertvurderinger foretages internationalt. Derudover har Sundhedsstyrelsen også nationalt prioriteret at samle eksperter på området til en vurdering af væsentlige aktuelle publikationer om emnet og til at medvirke ved overvejelser om behov for mere viden. Der henvises i øvrigt til svar af 16. oktober 2003 fra indenrigs- og sundhedsministeren til Folketingets Sundhedsudvalg på spørgsmål 224 (alm. del).”

Såfremt ny viden giver Sundhedsstyrelsen anledning til ud fra en sundhedsfaglig vurdering at anbefale indførelse af yderligere danske krav, udsteder IT- og Telestyrelsen en bekendtgørelse i overensstemmelse hermed.

Endvidere oplyser Sundhedsstyrelsen, at styrelsen vil sørge for, at enkelte embedslæger fra forskellige dele af landet kan bidrage til formidling af information om de sundhedsfaglige aspekter ved mobilantenner i kommunerne. Desuden vil Sundhedsstyrelsen styrke den information om vurderingen af mobilantenner i relation til menneskers sundhed, der er tilgængelige via styrelsens hjemmeside (www.sst.dk). Sundhedsstyrelsen vil efter en nærmere drøftelse med KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune snarest muligt vurdere, hvordan rådgivningen af kommunerne bedst tilrettelægges.

Efter drøftelser med samtlige partier i Folketinget vil Videnskabsministeriet rette henvendelse til Forskningsforum og anmode om, at et forskningsprogram igangsættes som et bidrag til den løbende internationale forskning på området. Forskningsprogrammet skal afdække eventuelle sundhedsrisici – inklusiv langtidsvirkningerne – i forbindelse med anvendelse af ikke-ioniserende stråling, herunder fra mobilnettet og ved anvendelse af mobiltelefoni. Programmet skal lægge særlig vægt på eventuelle konsekvenser og risici for børn og unge.

Hverken byggelovgivningen, planlovgivningen eller masteloven giver i dag mulighed for at inddrage helbredsmæssige hensyn i behandlingen af sager om tilladelser til mobilmaster. Sådanne hensyn varetages derimod i anden lovgivning, som gennemfører EU-regler på området, jf. ovenfor.

Masteloven fastlægger, at ejere, herunder kommuner, af bygninger eller andre høje konstruktioner over 8,5 m. som udgangspunkt er forpligtet til at imødekomme alle anmodninger om opsætning af antennesystemer på den pågældende bygning, konstruktion eller mast.

Der er via IT- og Telestyrelsens hjemmeside (www.itst.dk) adgang til relevant materiale vedrørende master, antenner og stråling.

Der vedlægges en samling af dokumenter, der uddyber ovenstående.

Med venlig hilsen

Helge Sander

   

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Sune Rahn

Videnskabsminister Helge Sander blev presset af 3G-selskaberne til at gennemtvinge MASTEDIKTATURET – og der var absolut ingen borgerindflydelse i processen ved gennemførelsen af Folketingets Mastelov.

***

 

JP Offentliggjort 8. december 2003 22:30

Telebranchen presser videnskabsministeren (JP 091203)

Af MICHAEL STENVEI

Kommunernes modstand mod nye mobilmaster er så hårdnakket, at telebranchen forsøger at presse videnskabsminister Helge Sander (V) til at gribe ind.

Flere måneders debat om mobilstrålers mulige sundhedsfare truer med at bremse teleselskabernes planer for opsætning af nye mobilmaster og antenner.

Forskningsminister Helge Sander har gentagne gange indskærpet kommunerne, at de ikke har ret til at forbyde nye mobilmaster og antenner alene med henvisning til den mulige sundshedsfare. Alligevel vender et stigende antal kommuner ufortrødent det døve øre til.

»Situationen er tilspidset, og samtidig går udviklingen den gale vej,« erkender Ib Tolstrup, direktør i telebrancheforeningen, Telekommunikationsindustrien (TI).

I forsøget på at få vendt stemningen er TI sammen med Kommunernes Landsforening (KL) klar med et forslag, der vil give danskerne indsigt i, hvem der har mobilmaster stående i baghaven, og hvor fremtidige master tænkes opstillet.

Udspillet kommer, efter at det fra politisk side er blevet skarpt kritiseret, at danskerne i dag ikke har mulighed for at sikre sig mod at blive nabo til en mobilmast, når de køber bolig. Det kan, ifølge flere ejendomsmæglerkæder, koste boligejere dyrt, hvis der pludselig dukker en mobilmast op i nabolaget.

Ikke til forhandling

Telebranchen kæder imidlertid forslaget om større gennemsigtighed direkte sammen med større politisk forståelse for den trængte situation, teleselskaber med en licens til fremtidens mobiltelefoni, 3G-telefoni, befinder sig i.

»Vi forventer, at politikerne vil være behjælpelige med at skabe ordnede forhold i kommunernes sagsbehandling af nye mobilantenner og master,« siger Ib Tolstrup.

Han understreger, at de to forhold – gennemsigtighed om mobilmaster og en normalisering af forholdene ude i landets 271 kommuner – er dele af en samlet pakkeløsning, der som udgangspunkt ikke kan forhandles.

Ros og betænkelighed

Umiddelbart roser teleordfører Thomas Adelskov (S) udspillet fra TI og KL. Til gengæld udtrykker han stor betænkelighed ved telebranchens ønske om en hjælpende hånd til at få kommunerne banket på plads.

»Retspraksis er, at staten ikke fører retssager, når det gælder byggetilladelser. Derfor kan selskaberne kun få normaliseret forholdene i kommunerne ved at anlægge en retssag,« siger Thomas Adelskov.

Til det siger TI’s direktør:

»Hvis det ikke lykkes at normalisere forholdene, forelægger der en ny situation, som vi må tage stilling til.«

Teledirektøren ønsker dog ikke at uddybe, hvad konsekvensen bliver, hvis der ikke der opnås politisk opbakning til at finde en løsning på den fastlåste situation.

michael.stenvei@jp.dk

 

Om hele forhistorien til 3G-nettet se:

http://kollekolleparkendebat.wordpress.com/wp-admin/post.php?action=edit&post=352

Udgivet i:  on 23. oktober 2008 at 13:48 Comments Off
Tags: , ,

Nu gælder kun BORGERNES MASTELOV.

Folketinget har sin egen mastelov.

Den tager kun hensyn til

mobiltelefonselskabernes ønsker og økonomiske tarv -

ikke til borgernes sundhed og borgernes ønsker om placering.

Borgerne har ikke haft skygge af indflydelse

på denne lov -

og den har aldrig været til folkeafstemning.


***

JP Offentliggjort 8. december 2003 22:30

Telebranchen presser videnskabsministeren

(JP 091203)

Af MICHAEL STENVEI

Kommunernes modstand mod nye mobilmaster er så hårdnakket, at telebranchen forsøger at presse videnskabsminister Helge Sander (V) til at gribe ind.

Flere måneders debat om mobilstrålers mulige sundhedsfare truer med at bremse teleselskabernes planer for opsætning af nye mobilmaster og antenner.

Forskningsminister Helge Sander har gentagne gange indskærpet kommunerne, at de ikke har ret til at forbyde nye mobilmaster og antenner alene med henvisning til den mulige sundshedsfare. Alligevel vender et stigende antal kommuner ufortrødent det døve øre til.

»Situationen er tilspidset, og samtidig går udviklingen den gale vej,« erkender Ib Tolstrup, direktør i telebrancheforeningen, Telekommunikationsindustrien (TI).

I forsøget på at få vendt stemningen er TI sammen med Kommunernes Landsforening (KL) klar med et forslag, der vil give danskerne indsigt i, hvem der har mobilmaster stående i baghaven, og hvor fremtidige master tænkes opstillet.

Udspillet kommer, efter at det fra politisk side er blevet skarpt kritiseret, at danskerne i dag ikke har mulighed for at sikre sig mod at blive nabo til en mobilmast, når de køber bolig. Det kan, ifølge flere ejendomsmæglerkæder, koste boligejere dyrt, hvis der pludselig dukker en mobilmast op i nabolaget.

Ikke til forhandling

Telebranchen kæder imidlertid forslaget om større gennemsigtighed direkte sammen med større politisk forståelse for den trængte situation, teleselskaber med en licens til fremtidens mobiltelefoni, 3G-telefoni, befinder sig i.

»Vi forventer, at politikerne vil være behjælpelige med at skabe ordnede forhold i kommunernes sagsbehandling af nye mobilantenner og master,« siger Ib Tolstrup.

Han understreger, at de to forhold – gennemsigtighed om mobilmaster og en normalisering af forholdene ude i landets 271 kommuner – er dele af en samlet pakkeløsning, der som udgangspunkt ikke kan forhandles.

Ros og betænkelighed

Umiddelbart roser teleordfører Thomas Adelskov (S) udspillet fra TI og KL. Til gengæld udtrykker han stor betænkelighed ved telebranchens ønske om en hjælpende hånd til at få kommunerne banket på plads.

»Retspraksis er, at staten ikke fører retssager, når det gælder byggetilladelser. Derfor kan selskaberne kun få normaliseret forholdene i kommunerne ved at anlægge en retssag,« siger Thomas Adelskov.

Til det siger TI’s direktør:

»Hvis det ikke lykkes at normalisere forholdene, forelægger der en ny situation, som vi må tage stilling til.«

Teledirektøren ønsker dog ikke at uddybe, hvad konsekvensen bliver, hvis der ikke der opnås politisk opbakning til at finde en løsning på den fastlåste situation.

michael.stenvei@jp.dk

***

Masteloven strider mod menneskerettigheder, der garanterer

borgernes frihed og lighed, fordi den giver telefirmaernes

direktører en masteplaceringsret – som i virkeligheden

tilhører de lokale borgere i et demokratisk retssamfund.

I Folketingets mastelov er borgerne i kommunen – og direktøren

i det private mobilselskab ikke lige for loven.

Det er en krænkelse af borgernes menneskerettigheder,

som ingen dansk lov må være i strid med.


Desuden er Folketingets mastelov grundlovsstridig

(dvs. forfatningsstidig),

fordi loven forbyder kommunerne,

at sige nej til et mobilfirmas maste-ønsker.

Den gør i virkeligheden de private

mobilfirmaer til lokale “lovgivere”,

som orgerne skal rette sig efter.


En lov, der er forfatningsstridig og

krænker borgernes menneskerettigheder

er fra starten ugyldig – og en sådan lov behøver

borgerne,

de kommunale forvaltninger

og de kommunale politikkere

overhovedet ikke at rette sig efter.

***

Nu har borgerne fået deres egen mastelov –

BORGERNES MASTELOV.

Den skal erstatte Folketingets,

fordi Folketingets mastelov

er udemokratisk –

og indebærer en tilsidesættelse af det

kommunale selvstyre.

I visse kummuner har den endog medført et

regulært MASTEDIKTATUR,

hvor det er et privat mobiltelefonfirma,

som dikterer borgerne og deres valgte politikere,

hvor masten skal stå.

I et demokrati er det borgerne, der bestemmer, så fra nu af

skal der tages højde for borgernes ønsker om placering af

mobilsendemaster og mobilantenner og drages omsorg for

borgernes sundhed – i bare teleselskabernes.

I et demokrati er det borgerne,

der bestemmer, hvor “skabet” skal stå.

***

Videnskabsministeren vægrer sig

ved at få masteloven lavet om.

Han mener, at demokrati er noget med

at vælge kommunalbestyrelser,

og skifte partiernes kandidater ud hvert fjerde år!

Mobiltelefonfirmaerne blæser på borgerne –

med masteloven i hånd.

Fra nu af må borgerne derfor blæse

på Folketingets mastelov,

på mobiltelefonfirmaernes ønsker,

og på videnskabsministeren …

og tage mastesagerne i egen hånd.

***

Artikel i The Telegraph

Artikel i The Telegraph

Cancer fears over mobile phone mast

A community has called for a mobile phone mast to be torn down after it emerged that 34 people living near it have caught cancer.

By Nick Britten
Last Updated: 9:03PM BST 19 Jun 2008

Worried residents fear the mast is emitting fatal doses of radiation after 14 people died and 20 other contracted the disease.

The mast was erected in a council-owned field in 1995, attached to a disused water tower, and locals said they have suffered a spate of health problems since 2001 when more antennae and dishes were added.

Wendy Baggott, 52, who lives 200 metres from the mast and leads a protest group, said her husband had contracted skin cancer twice. She said four people on her road alone have died from the disease.

Mrs Baggott, a retired NHS clinical auditor, said: “It’s a monstrosity and feels like a threatening presence looming all over the neighbourhood. We have counted 18 antennae and eight dishes, the wellbeing of the whole community is being affected.

“It is a massive concern to us that there is a children’s play area so near to it.”

Among those who have died from cancer since the mast was installed are; Michael Morris, who died aged 57 in 2003 from a brain tumour and Betty Genner, who passed away at the age of 68 from ovarian cancer in the same year.

Another local resident, Dorothy Day, 69, died from cancer in January 2005. The last known cancer death happened just six months ago when a woman succumbed to a brain tumour.

Ofcom, the communications watchdog, said the area around the mast, in Kingswinford, West Mids, had the highest radiation levels of any site it had tested. But it said the figures remained “well within” legal guidelines.

Widow Pamela Morris, 61, said her husband, Michael, a fisherman, had always been healthy before succumbing to a brain tumour five years ago, aged 57.

She said: “He was diagnosed with a brain tumour but there have been so many people in the neighbourhood that have died of these cancers. Michael used to take the dogs for walks up there by the tower and I wonder if it might have been that. Before this he was a picture of health.”

The mast is owned by Dudley Council and space on it rented to mobile telephone companies.

While the council has face criticism for declining to give details about what equipment is attached to the tower, a spokesman said there was no legal requirement to keep a register of masts or other structures.

He said checks had been carried out and all the equipment was working properly.

Ian Pearson, the Dudley South MP, said the mast and water tower should be torn down and the area turned into a space for the community, adding: “I understand the very real concerns of local residents.”

The Health Protection Agency said it would be contacting local doctors to check if they had noticed any worrying trends in locals’ health.

KILDE: http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/2158118/Community-wants-mobile-phone-mast-dismantled-after-cancer-fears.html

Borgernes mastelov

Borgernes mastelov.

Borgernes egen mastelov.

”Master hører til på skibe

i rum sø –

men ikke ved børneinstitutioner

og boligområder

i Furesø!”

Skibsmaster

Skibsmaster

Borgernes mastelov.

Borgernes mastelov.

Furesøborgernes mastepolitik.

Der eksisterede så vidt vides ingen masteplan for den tidligere Farum-kommune.

For Værløse kommune eksisterede der i sin tid en masteplan, som imidlertid udelukkende lagde vægt på, at eventuelle master blev passet æstetisk ind i landskabet, men ikke tillagde borgernes sundhed nogen vægt.

Da hverken Farum kommune eller Værløse kommune længere eksisterer, så er der de facto ikke nogen samlet, gyldig masteplan for Furesø kommune! Havde Værløses gamle masteplan stadig været i kraft i dag, så ville man have anset den for totalt forældet.

Der er derfor behov for, at formulere en ny og tidssvarende masteplan for Furesø kommune.

Da kommunalbestyrelsen har forsømt, at formulere en tidssvarende mastepolitik, så har en stor gruppe ansvarlige borgere i Furesø kommune påtaget sig opgaven, med at formulere principperne til brug for en bæredygtig, nutidig masteplan.

Ingen kender i dag arten og omfanget af en langtidsbestråling af børn og unge med strålerne fra mobilmaster. Langtidsvirkningerne vil vi først få at se om 20, 30 eller måske 40 år. Indtil skal man fare med forsigtighed og tøve en kende, før man udsætter kommunens børn og unge for yderligere kunstig bestråling fra mobilmaster o.l.

Derfor gælder nu følgende grundregler: Ingen mobilsendemaster nær institutioner for mindreårige børn, ingen mobilsendemaster ved skoler og ingen mobilsendemaster nær ved menneskeboliger eller hjem for ældre eller handicappede.

Vi borgere i Furesø kommune fastslår herved, efter indgående overvejelser og drøftelser af mastespørgsmålet, at mastepolitikken for VOR kommune frem til år 2040 skal hvile på følgende åbenlyse sandheder:

*

Hensyn Til Mennesker – Fremfor Til Mobilmaster.

Indtil dette princip gennemsyrer sagsbehandlingen ved behandlingen af mobilmast-ansøgninger i VORES kommune, vil vi borgere i Furesø kommune modsætte os opsætningen af flere master i VOR KOMMUNE!

Demokrati betyder folkestyre. Det er ikke kommunalbestyrelsen, Planudvalget eller forvaltningen, der ejer Furesø kommune. Intet udvalgsmedlem og ingen ansat på VORT rådhus, har ret til at iværksætte noget eller medvirke til nogen foranstaltning, der kan skade borgernes helbred.

Planudvalget har ingen særlig kompetence på det sundhedsmæssige og det æstetiske område, derfor skal alle ansøgninger om opsætning af “de strålende master” fremover tillige behandles af andre udvalg (eksempelvis sundhedsudvalg, miljøudvalg) således, at det sikres at der sker en grundig, alsidig og forsvarlig behandling af ansøgningerne.

Beslutningen om at opsætte mobilmaster i VORES kommune er langt mere væsentlig og har langt større betydning for en flerhed af borgerne end ansøgninger om opsætning af en privat carport eller et redskabsskur.
Fremover skal den endelige beslutning om opsættelse af en mobilmast derfor træffes i åbenhed og fuld offentlighed – af den samlede kommunalbestyrelse.

Vi, borgere i Furesø kommune, forventer, at de kommunalbestyrelsesmedlemmer, som i VOR KOMMUNE er valgt, for at REPRÆSENTERE OS og VARETAGE VORE INTERESSER, som VI AFLØNNER med vore kommuneskattekroner – såvel som VORE ansatte i forvaltningen, loyalt fører denne mastepolitik ud i livet som vi herved har pålagt dem – og lever op til deres ansvar i henhold til dette MASTEMANIFEST, som VORE samvittighedsfulde repræsentanter og VORE pligtopfyldende tjenestemænd.

Fastlagt i Furesø den 13.1.2008.

På vegne af mere end 150 borgere i Furesø kommune
Med venlig hilsen!

Stiagermastgruppens sekretariat.

Nu gælder kun BORGERNES MASTELOV.

Orientering om 3G-telefoni.

Mobilnettet fungerer igen i Nordsjælland (POL 191008)

En fejl på centralen i Virum lukkede lørdag midlertidigt TDC’s mobilnet i Nordsjælland. Fejlen er nu udbedret, så nordsjællandske mobilkunder igen kan ringe.
Nordsjællænderne kan igen bruge mobilen. En fejl på centralen i Virum lagde lørdag aften TDC’s mobilnet i Nordsjælland ned, men fejlen er nu udbedret, oplyser kommunikationsrådgiver Merethe Lasthein fra TDC.

- Vi har genstartet nettet, og nu fungerer det igen optimalt, siger Merethe Lasthein.

TDC har ikke overblik over, hvor mange mobilbrugere, der blev ramt af nedbruddet. Mobilnettet bruges også af andre selskaber end TDC.
/ritzau/
Publiceret: 19. Oktober 2008 07:00

Det meste af 3G-nettet nede til midnat (POL 221008)

To ødelagte fiberkabler lammer det danske 3G-net. TDC håber at løse problemet inden midnat.

Det trækker ud med at få det danske 3G net til at fungere igen efter et nedbrud tidligere på dagen.

TDC oplyser, at der arbejdes på højtryk, og teleselskabet håber på, at det kører igen inden midnat.

Problemet opstod, da to fiberkabler blev ødelagt i forbindelse med noget entreprenørarbejde ved Ring Syd ved Århus. Det almindelige mobilnet er overbelastet af samme årsag, men TDC forventer, at det bliver bedre og bedre i løbet af aftenen.
Hele landet blev ramt af nedbruddet omkring klokken 14 – undtagen Nordjylland og Bornholm. Det oplyser TDC,

Alle TDC og Telmore mobilkunder fik problemer med opkald, SMS og telefonsvarer.
Ved 18-tiden så det ud til, at fejlen var rettet, men mobilnettet er altså stadig usikkert.

Publiceret: 22. Oktober 2008 19:00

***

Se spørgsmålet til dig nedenfor – klik på stemmeboksen – og fortæl om dine erfaringer i den periode, hvor TDCs 3G-net har været ude af funktion.

***

“G3-telefoni-systemet”

(og UMTS – Universal Mobile Telecommunications System – antenner)

På mobil-dansk (‘MOBANSK‘) betyder “et system” det samme som “en teknologi” betyder på dårligt dansk. På lidt bedre dansk ville man sige “måder, at sprede signaler til trådløs telefoni på”.

Hvis der, på et bestemt masteplaceringssted ( på mobansk “en location”),

f.eks. sidder udstyr til at sende FM-radio, TV og GSM 900, vil en person, der ikke evner at tale sit modersmål dansk, men kun mobansk, sige, at “der sidder 3 systemer på locationen”.

G1

Første generations mobilsystem også kaldet NMT, der står for Nordisk Mobil Telefon.

Denne telefonimetode bruges stort set ikke mere, fordi de tilhørende mobiltelefoner havde kuffertstørrelse og var tunge og næsten umulige at slæbe rundt på, medmindre de var installerede i baggagerummer på en bil eller lignende.

G2

Anden generations mobilsystem på mobansk også kaldet GSM (Global System for Mobile Communication). Det er en måde at telefonere trådløst på, som dækker de fleste menneskers behov for at tale og sende små tekstede beskedder til hinanden ved hjælp af SMS (SMS = Short Message Service). Telefoni-signalerne udsendes med to forskellige svingningshyppigheder. På mobansk “GSM består af de to systemer GSM 900 og GSM 1800″. Det er denne måde, som i dagens Danmark bruges af de aller fleste mobiltelefoner og de fleste mobiltelefon-brugere.

G3

Tredje generations mobilsystemer, på mobansk også kaldet 3G eller UMTS (Universal Mobile Telecommunications Systems) er en ny tredje måde at telefonere trådløst på, som vi i disse år kender fra de små og meget aggressivt markedsførte mobiltelefoner, der ofte ligefrem har indbygget kamera, video, TV, vibrator og MP3-lydenhed.

Det virker måske imponerende, når producenterne med mange tekniske udtryk og store farvestrålende illustrationer fortæller os alt, hvad disse Guds, Nokias og Erichssons

gaver til menneskeheden kan. Men disse mobiltelefoner har trods ‘teknologi-fascisternes’, producenternes og mobiltelefonifirmaernes ofte skamløse lovprisninger fortsat en række mangler.

De kan som hovedregel ikke fjernstyre TV’et eller sattelitantennen, ikke slå græs, ikke brygge kaffe, ikke barbere, ikke klippe hæk, ikke spidse blyanter, ikke stege lørdagskyllinger, ikke koge æg, ikke børste tænderne, ikke vaske op, ikke transportere fysiske ting, ikke bage rundstykker, ikke lufte hunden og ikke lægge make up. De har med andre ord en meget begrænset anvendelse udover den, som allerede forefindes i G2-telefonisystemet.

Det er 3G-metode, som kræver, at der opsættes nye master, som i en stadig tættere pindsvine-agtig, gigantisk ’søm-måtte’, der dækker og oversvømmer hele landet med 30-40 meter høje, hæslige rørmaster og gittermaster. Jo flere mobiltelefonbrugere – desto flere 3G-master.

Det kedelige ved disse master er – udover deres grænseløse grimhed og manglende harmoni med deres omgivelser – at de synes at gøre folk, der bor i området omkring dem, syge. Nogle kalder 3G-masterne for 3C-master, fordi man mener, at de fremkalder 3 forskellige slags CANCER, hos de mnnesker, der bor i nærheden af en sådan mobilsendemast.

G4

Tredje generations mobilsystemer, dvs en ny fjerde måde at telefonere trådløst på. Der forskes og arbejdes intenst på udviklingen af et bedre mobiltelefonsystem. Af nogle kaldes disse fjerdegenerations-system for ‘beyond 3G’-systemer. De vil måske en dag, som små fjernbetjente robotter, kunne gøre alt det, som dagens 3G-telefoner ikke formår. Se i øvrigt nedenfor under: 4G – eller “Beyond 3G”.

Generelt kan man sige, at jo højere sendefrekvensen er, jo kortere rækker senderne.

En af de ældre mobilsendemastantenner af typen 900 MHz, på mobansk kaldet “en GSM 900 sendeposition” rækker således noget længere end en af de ældre antennemast med mobilsendere af typen 1800 MHz, på mobansk.kaldet “en GSM 1800 position”. UMTS rækker kortest, og rækkeafstanden for UMTS bliver kortere jo flere, der bruger systemet på samme tid.

System                                    Frekvens                                Sendeeffekt

Walkie-talkie                            27 MHz                                   4W

Radio / TV                               50-960 MHz                            70.000W

Tetranet                                   160 og 459 MHZ                      25W

GSM                                         900 og 1800 MHz                    27W

UMTS                                     1900 til 2200 MHz                     20W Max

WLAN                                    2400MHz                                    0.1 W

Det område i hvilket man kan telefonere trådløst til hinanden, på mobansk kaldet dækningsgraden afhænger i høj grad også af det landskab, sommobiltelefon-senderen placeres i. I et fladt landskab er rækkevidden større end i etbakket landskab. Ligeledes er bebyggelse – eller f.eks. en skov – noget, som hæmmer udbredelsen af de mikrobølger, som mobilantennerne udsender..

***

G3 : UMTS system

I modsætning til G2-måden (på mobansk GSM-systemet) ændres 3G antennernes/mobilsendemasternes rækkevidde med antallet af telefonerende i en bestemt periode eller på et bestemt tidspunkt indenfor det nære område omkring antennen/masten

Og med afstanden fra den enkelte mobilsendemast eller antenne (på mobansk UMTS antenne).

mobansk taler man om, at “grænsen af dækningsområdet varierer med antennernes forskellige kapacitetsudnyttelse. Med andre ord varierer den enkelte antennes dækningsområde efter den kapacitets belastning, der er i dækningsområdet”.

På almindelig dansk betyder det, at jo flere mennesker, som på et bestemt tidspunkt bruger deres G3-telefoner, desto dårligere virker mobiltelefonerne.

Det betyder på almindeligt dansk, at jo flere 3G-telefoner, der sælges og bruges i din kommune, desto mere må mobiltelefonselskaberne plastre landskabet til med mobil-sendemaster og mobil-sendeantenner. Det er det Stiagermastgruppen har kaldt MASTESKOVEN. Når 3G-telefonerne en dag bliver meget udbredt vil Furesø kommune således risikere kun at komme til bestå af to dele: Hareskoven og Masteskoven.

mobansk snakker man om, at ” G3-systemet (UMTS) ligger frekvensmæssigt højere end de tidligere systemer. Dette sammenholdt med den lavere sendeeffekt, giver også en dårligere rækkevidde på den opnåelige dækning, end vi har kendt fra f.eks. GSM 1800.

Disse tre faktorer er hovedbegrundelserne for, at der i et UMTS netværk er brug for et stort antal positioner, især i områder med stor befolkningstæthed eller med meget erhverv.”

Men forinden vi ikke kan se Hareskoven for MASTESKOVEN vil man forhåbentlig have udviklet 4G-metode, der kan fungere helt uden de hæslige og sundhedsfarlige mobilsendemaster. Til den tid vil der så stå en skov af forældede og ubrugelige 30-40 meter høje, grimme gittermaster og tårnmaster, som ruster og falder ned i hovedet på folk under de efterårsstorme, som på grund af klimaforandigere og voldsommere, medmindre de fjernes. Det vil ikke være så nemt at fjerne diss fortidslevninger, for 3G-masterne er nedstøbt i jorden ved hjælp af kæmpe betonklodser. Og da der med Masteloven ikke er sat penge af, til oprydning efter 3G-maste-svineriet, så vil der om 10-15 år kun være datidens skatteborgere, det vil sige vore børn, til at dække udgifter ved en oprydning af 3C-maste-forureningen og fældning af 3G-masteskoven.

Omkostningsstrukturen for 3G-telefoni.

Omkostningerne ved 3G-telefoni er for mobiltelefonselskaberne væsentligst følgende:

maste / positionsleje,

basestationsudstyr,

programmer (software),

licenser,

antenner,

kabler,

elforsyning,

bygninger,

bygnings-, monterings- og installationsarbejde,

reklamer, som får kunderne til at tegne abbonnementer,

administration af kundekonti,

transmission

samt driftsomkostninger til overvågning og vedligehold.

Mange af disse omkostninger er knyttet til antallet af mastepositioner (sites), så de 4 mobiloperatører fokuserer især på at tilfredsstilleStatens/Videnskabsministeriets krav om dækning med færrest mulig maste-/antennepositioner (sites).

Når en masteposition (et site) placeres sådan, at strækningstabet (path loss) mellem kunderne og masten bliver større skal der også bruges højere sendeeffekt til / fra hver enkelt kunde, og den samlede kapacitet reduceres.

Kapacitetsudnyttelsen påvirker mobiloperatørens økonomi,samt kvaliteten af de tjenester kunderne anvender.

Signalinterferens reducerer nettets kapacitet.

Den optimale placering for en mobilmast/-antenne er dér, hvor signalet fra den “dominerer” i det definerede dækningsområde med minimalt signalniveau udenfor det definerede dækningsområde. Dette opnås ved at placere antenneri rigtig højde i forhold til terræn og bygningshøjder samt ved anvende tiltning (skråt nedadvendte antenner mod dækningsområdet).

Det er aftalt mellem de danske operatører at der holdes en vertikal afstand på 1 meter mellem antenner fra forskellige operatører.

Det er ønskeligt for mobiloperatørerne, at anvende separate UMTS antenner (det vil sige ikke kombineret med GSM900 / GSM1800). Årsagen til dette er at UMTS teknologien stiller andre krav til antenne-retninger og tilt.

Der anvendes dog kombinerede antenner på steder, hvor andet ikke er muligt.

Udover GSM og UMTS antenner vil det for de enkelte mobiltelefonselskaber være ønskeligt at kunne opsætte “radiolinks”, som sammenknytter de enkelte mobilsendemaster i et netværk.

Hvis en mobilsendemast f.eks. er 44,5 meter høj, vurderes det, at der vil være plads til 2 operatører med separate GSM og UMTS antenner mellem højden 34,5 meter og 44,5 meter på masten.

Hvis der anvendes kombinerede GSM/UMTS antenner vil hver operatør ønske 2,5 meter samlet disponibel højde. Dermed kan en mast i 44,5 meters højde rumme flere operatører, alternativt kan mastens højde reduceres til 39,5 meter.

OBS! I princippet er det faktisk teknisk muligt for operatører at dele antenneinstallationer og dermed reducere antal antenner væsentligt.Det vil nemlig betyde, at der kun skal opsættes ét sæt sundhedsfarlige antenner, istedet for 4 sæt (ét for hver af de fire leverandører, som maksimalt vil dele én sendemast).

Men dette ønsker de enkelte mobiltelefonselskaber normalt ikke gøre i udendørs løsninger, da det reducerer det enkelte mobiltelefonselskabs (den enkelte mobil-operatørs) dispositionsmuligheder i forhold til optimal dækning, kapacitet og kvalitet.

***

4G – eller “Beyond 3G”

En mere avanceret teknologi end 3G er CDMA 450 (for hvilken Nordisk MobiltelefonA/S har modtaget en licens).

Dækningsområdet for denne teknologi er meget større end dækningsområdet for UMTS, omend kapaciteten er noget lavere. Teknologien er for tiden mest optimal for mobiltelefonselskaberne, hvis den benyttes i områder hvor befolkningstætheden ikke er stor.

Udgivet i:  on at 05:14 Comments Off
Tags: ,

Censur

HVAD ER CENSUR?

At en bestyrelse eller en webmaster for en forenings hjemmeside truer foreningens medlemmer med skriveforbud på foreningens hjemmeside, hvis de skriver noget, som bestyrelsen eller web-masteren ikke bryder sig om er regulær censur:

censur1

(PowerPoint-dias om bestyrelsens censur)

Censur var i en kort periode fra 1940-45 desuden indført af nazisterne under det nazi-tyske regimes occupation af Danmark. Denne censur ophørte med frihedsbudskabet den 4. maj 1945.

En sådan censur havde man også i Danmark i perioden før og efter Struense. Den blev afskaffet sammen med enevælden i 1849 og er nu direkte forbudt i Danmarks Riges Grundlov, som gælder i hele det danske rige – og dermed også i Kollekolleparken.

Under enevælden kunne datidens autoritære magthavere, der ikke kaldte sig web-mastere eller ‘bestyrelser’, men konger, forbyde og bortcensurere ytringer som ikke behagede dem. Kongen kunne ligefrem, som var han en web-master eller grundejerforeningsbestyrelse i Grundejerforeningen Kollekolleparken anno 2008, give de af landets borgere, som skrev noget han på sit høje slot ikke brød sig om, skriveforbud!

Under enevælden kaldte man ikke censurreglerne for ”net-ettikette”, for den gang var net noget man fangede torsk med. Men indholdet var nogenlunde set samme, som det man i perioden februar til oktober har kunnet finde på ”bestyrelsen hjemmeside” www.kollekolleparken.dk.

I en mere nutidig formulering var indholdet af datidens censur-regler ceteris paribus følgende:

§ 1. Det medlem af Grundejerforeningen Kollekolleparken, som kritiserer bestyrelsen eller skriver noget mindre pænt om den – eller som ikke mener, at bestyrelsen enevældigt kan skalte og valte med medlemmernes penge eller er utilfreds med censuren på www.kolleparkens.dk burde slås ihjel eller i det mindste udsættes for et karakter-mord.

§2: Hvis noget medlem af Grundejerforeningen Kollekolleparken, på bestyrelsens hjemmeside eller den tilhørende blog, drister sig til at kritisere bestyrelsen, latterliggøre den eller kritisere dens tiltag, så straffes han/hun med fratagelse af sit medlemskab

af foreningen (og slipper derfor fremover for at betale kontingent). Og hvis han/hun nogensinde igen prøver på at melde sig ind i Grundejerforeningen Kollekolleparken

uden bestyrelsens forudgående tilladelse, så vil han/hun af bestyrelsen blive lagt i jernlænker ved Tyretenen og hver uge blive sat til at slå græsset på fællesarealerne i resten af sit liv.

§3: Dersom nogen, på samme måde, kritiserer bestyrelsen for at have optrådt formynderisk og enevældigt ved at indføre censur på Grundejerforeningen Kollekolleparkens hjemmeside www.kollekolleparken.dk med tilhørende blog,så skal han/hun efter lovens strengeste straf dømmes til forvisning til Farum i 3 til 10 år afhængig af hvor rasende det har gjort bestyrelsen.

§4: Omendskiøndt Web-masteren, for Sin egen Deel, foragter personlige Fornærmelser imod Ham selv, og Han veed, at de bestyrelsens høje medlemmer tænke i denne Henseende, ligesom Han; saa kan Han dog, som Lovgiver, ikke forbigaae, at fastsætte Straf for saadan Forbrydelse: Det befales derfor, at dersom nogen, ved bestyrelsens hjemmeside på internettet www.kollekolleparken.dk med tilhørende blog,, søger at udbrede beskiæmmende eller fornærmende Rygter imod bestyrelsen, eller

bestyrelsens medlemmer, da skal den Skyldige dømmes til Landsforviisning, enten for bestandig, eller fra 3 til 10 Aar, i Forhold af Forbrydelsens Grad.

§5: Hvo, som opretter nogen hjemmeside eller blog, der sigter til at nedbryde Læren om bestyrelsens ufejlbarlighed og dens visdoms uendelighed, saa og de, der, skriver indlæg på en internet-blog, laster eller forhaaner bestyrelsens ”demokratiopfattelse”, som, i Følge bestyrelsen net-ettikette og Web-masters Love, der først og fremmest skal beskyttes og haandhæves, bør straffes med forviisning til farum, fra 3 til 10 Aar. Og da Web-master, den lokale hjemmesides ’imam’ vil, at ethvert mindretal på 118 grundejerforeningsmedlemmer, som af bestyrelsen taales i grundejerforeningen, ogsaa skal nyde Beskiærmelse i deres uvidenhed om det gavlige ved at have en 38 meter høj, hæslig, sundhedsfarlig mobilmast stående i deres nærhed; saa befales, at dersom nogen søger at forarge saadanne Menigheder, ved at drive Spot med deres Troesbekiendelse eller med Stiagermastgruppens kamp mod kommunes masteplaner, så skal den Skyldige, naar det paaklages til bestyrelsen på næste generalforsamling, straffes med sodavand og flæskesværd, fra kl. 19.30 til klokken 21.00.

§7: Da web-masteren aldeles ikke vil, at redelige og oplyste grundejerforeningsmedlemmer skulle hindres fra, med Frimodighed og Anstændighed offentligen at tilkiendegive deres Tanker, om hvad der, efter deres Indsigt, kunde bidrage til at fremme det almindelig Beste; saa skal det eiheller være nogen forbudet, at yttre sin Mening, angaaende hvad han troer, der kunde være at forbedre eller rette i Landets Love, Anordninger og offentlige Indretninger ved næste års generalforsamling; dog følger det af sig selv, at Forfatteren bør udtrykke sig med Beskedenhed, og ei tilsidesætte den Ærbædighed, han, som grundejerforeningsmedlem og Undersaat, er bestyrelsen og Web-masteren Skyldig. Skulde nogen forsee sig herimod, ved at skumle med Bitterhed over bestyrelsen eller Web-masteren, eller ved at indklæde sine Anmærkninger over deres Foranstaltninger i utilbørlige og usømmelige Udtrykke, men dog ikke i den Grad, at han kunde ansees skyldig efter §2, da bør han dømmes til at sættes i toppen af en 38 meter høj mobilmast paa Coca Cola og toastbrød, fra 4 til 14 Dage.

§13: Dersom det strafværdige eller fornærmende på Grundejerforeningen Kollekolleparkens blog er indklædet i Allegorie eller Ironie, hvoraf dog Meningen og den onde Hensigt er umiskiendelig, da skal Forfatteren dømmes skyldig til samme Straf, som om han havde udtrykket sig ligefrem og uden Forstillelse; Men, dersom det kan ansees tvivlsomt, om Meningen deraf er strafværdig eller fornærmelig, skal Web-masteren, i at frikiende Forfatteren for Straf, foreholde ham hans Uforsigtighed, i Doms Slutningen, og advare ham, at bruge herefter bedre Overlæg i hvad han maatte skrive.

***

“Net-ettikette” blev under enevælden kaldt for Trykkefrihedsforordning – og man kan læse “net-ettiketten” i sin oprindelige ordlyd f.eks. i historikeren Haral Jørgensens fremragende doktorafhandling herom (Trykkefrihedsspørgsmaalet i Danmark 1799—1848. Et Bidrag til en Karakteristik af den danske Enevælde i Frederik VI’s og Christian VIII’s Tid. Kbh. 1944) – eller for de mindre læsekyndige i deres internetleksikon Wikipedia  (http://da.wikipedia.org/wiki/Trykkefrihedsforordningen_af_1799).

Udgivet i:  on 22. oktober 2008 at 13:43 Comments Off

Afstemninger

Skal korrupte embedsmænd have pension?

Oprettet 29.11.2008.

Direktøren for Plan- og Byg i Furesø kommune går af.

3G-nettet nede til midnat

To ødelagte fiberkabler lammer det danske 3G-net. TDC håber at løse problemet inden midnat.

Det trækker ud med at få det danske 3G net til at fungere
igen efter et nedbrud tidligere på dagen.

TDC oplyser, at der arbejdes på højtryk,

og teleselskabet håber på, at det kører igen inden midnat.

Problemet opstod, da to fiberkabler blev ødelagt

i forbindelse med noget entreprenørarbejde ved
Ring Syd ved Århus.
Det almindelige mobilnet er overbelastet af samme årsag,
men TDC forventer, at det bliver bedre og bedre
i løbet af aftenen.

/ritzau/

***

***

***

***

***

***

Deltag i afstemningerne!

Deltag i afstemningerne!

Udgivet i:  on at 13:39 Comments Off